Ankestyrelsens principafgørelse 31-17

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at dine seneknuder i begge håndflader ikke kan anerkendes som en erhvervssygdom.

Seneknuder (ganglion) er ikke optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Ankestyrelsen anerkender derfor ikke din sygdom med seneknuder i begge håndflader efter fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Vi vurderer, at din sygdom heller ikke vil kunne anerkendes, hvis den forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.

Fortegnelsen over erhvervssygdomme er en liste over sygdomme, som kan opstå efter bestemte arbejdsmæssige påvirkninger.

Erhvervssygdomsudvalget er et udvalg, der rådgiver Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om tilfælde, der ikke kan anerkendes efter fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Om reglerne

Fortegnelsen over erhvervssygdomme

Sygdomme bliver optaget på en fortegnelse over erhvervssygdomme, hvis det er kendt, at en bestemt arbejdsmæssig belastning medfører en stor risiko for at udvikle sygdommen. Hvis man har en sygdom, som står på fortegnelsen, og hvis man har været udsat for den bestemte belastning i tilstrækkeligt omfang, vil sygdommen blive anerkendt som en erhvervssygdom.

Selvom din sygdom ikke kan anerkendes efter betingelserne i fortegnelsen, kan der være mulighed for at få den anerkendt alligevel. Hvis vi mener, at der er en mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes, vil vi forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

Hvad er afgørende for resultatet

Vores vurdering uden for fortegnelsen over erhvervssygdomme

Vi vurderer, at der ikke er mulighed for, at din sygdom med seneknuder i begge håndflader vil kunne anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

Vi har lagt til grund, at du i perioden 1993-1995 har arbejdet som sandblæser, hvor du brugte fritstående, kraftigt vibrerende slager.

I perioden 2001-2010 har du arbejdet som procesoperatør/blandemester hos X, som laver dyreprodukter. Du varetog to funktioner, som hver udførtes i 50 procent af tiden, to-tre dage ad gangen.

Ved første arbejdsfunktion varetog du blandinger til produktionen. Du løftede sække og afvejede varer. Denne funktion var ikke særlig hånd- eller håndledskrævende.

Ved anden funktion varetog du tapning og pakning af produkter. Du tappede ca. 1000 gange dagligt produkter ned i spande af to, tre, fem eller ti kg. Ved påfyldning af spandene trak du ned i et håndtag med moderat kraft med enten højre eller venstre hånd. Derefter blev der sat låg på spandene via maskine, hvor du med håndkraft trak kraftfuldt ned i et håndtag. Påsætningen af låg skete enkeltvist og derved også ca. 1000 gange dagligt. Du træk på den måde nedad i et håndtag ca. 2000 gange dagligt under arbejdsdage med tapning og pakning.

I perioden 2011-2013 har du dels været uden for arbejdsmarkedet, dels taget en overfladeuddannelse på fire måneder og dels arbejdet ca. fem måneder med renovering med varierende opgaver.

I perioden januar 2013 til september 2014, hvor du blev sygemeldt, har du blandt andet arbejdet med at vedligeholde tanke hos X. Du brugte pighammer, mejselshammer og waterjet (ekstra kraftig højtrykspuler) i to tredjedele af arbejdstiden. Du brugte håndværktøjerne uafbrudt i flere uger ad gangen, og der var mange bevægelser i minuttet. Vibrationsniveauet ved mejselshammer var 6-10 ms2 og ved waterjet 2 ms2.

Vi har også lagt til grund, at du omkring 2009/2010 udviklede gener i form af seneknuder i begge håndflader. Vi har derfor særligt set på belastningen af hænder forud for symptomdebut.

Vi lægger vægt på, at der ikke findes generelle lægelige undersøgelser, som beviser en sammenhæng mellem seneknuder i håndfladerne og de belastninger, du har været udsat for på dit arbejde.

Vi lægger også vægt på, at dit arbejde ikke har medført belastninger, som giver en særlig risiko for udvikling af seneknuder i håndfladerne.

Vi inddrager, at der lægefagligt set ikke er evidens for årsagssammenhæng mellem dannelse af seneknuder i hænder eller håndled og længerevarende belastning af hænder.

Vi er opmærksomme på, at der særligt under arbejdet med påsætning af låg på spande i perioden 2001-2010 har været gentagne kraftfulde tryk på håndfladerne, når du trykkede håndtaget ned.

Det ændrer dog ikke på resultatet, fordi vi vurderer, at erhvervseksponeringen samlet set ikke har ligget væsentlig ud over, hvad kroppen skal kunne holde til.

Vi bemærker, at seneknuder langt overvejende opstår uden kendt årsag.

Oplysningerne fremgår særligt af arbejdsmedicinsk erklæring af 4. marts 2015.

Om reglerne

Krav for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget

Vi beder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget, hvis vi skønner, at der er en mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes.

Krav for at anerkende sygdommen

Sygdommen vil kunne anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, hvis

1. der er generel lægelig viden om, at der er sammenhæng mellem de belastninger, et arbejde har medført, og udviklingen af en sygdom, eller

2. arbejdet har medført så særlige belastninger, at arbejdet er årsag til sygdommen

Generel lægelig viden betyder, at der skal være foretaget flere store lægelige undersøgelser af mange personer. Undersøgelserne skal vise, at en bestemt type arbejde ofte giver en bestemt sygdom.

Særlige belastninger betyder, at der skal være noget helt særligt ved dit arbejde, som har været så belastende, at det har medført sygdommen.

Det er et krav, at sygdommen udelukkende eller i overvejende grad skyldes arbejdets særlige art og ikke andre forhold.

Det er også et krav, at der ikke er lægefaglig tvivl om, at sygdommen skyldes arbejdet. Det er ikke nok, at en speciallæge har vurderet, at der er god tidsmæssig sammenhæng mellem din sygdom og dit kraftfulde arbejde med påsætning af låg i perioden 2001-2010.

Vi er ikke bundet af vurderinger fra speciallæger. Vi foretager en selvstændig bedømmelse i hver enkelt sag ud fra reglerne i arbejdsskadeloven.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.