Ankestyrelsens principmeddelelse 61-19

GældendeÅr: 2019Udgivet: 2019-11-16

Beskrivelse

Principmeddelelsen er en sammenskrivning af 1-09 og 2-09. Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Meddelelsen har til formål at give et samlet billede af den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt, og som fortsat gælder...

Journalnummer

19-27415

Indhold

Afgørelse

Ankestyrelsen ændrede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Ulykken den 29. oktober 2007, hvor sikrede fik overrevet supraspinatussenen og ½ af infraspinatussenen i venstre skulder ved et akavet løft af en tung sav, var en arbejdsskade, der havde medført forværring af sikredes forudbestående skuldersygdom.

Ankestyrelsen vurderede, at løftet af en afkortersav på 30 kilo, der blev foretaget i en akavet stilling og med strakte arme, var egnet til at medføre en forværring i form overrivning af supraspinatussenen og ½ af infraspinatussenen af sikredes forudbestående sygdom i venstre skulder.

Ankestyrelsen lagde til grund, at sikrede i forbindelse med arbejdet som tømrer den 29. oktober 2007 løftede en svær håndterbar afkortersav på cirka 30 kilo med målene 40 x 50 cm ind i en bil. Sikrede oplyste, at løftet blev foretaget i en akavet arbejdsstilling med strakte arme ind over noget andet værktøj med en højde på cirka 30 cm. Højden på bilens lad var 60 cm. I forbindelse med løftet kom der en lyd fra sikredes venstre skulder som stof, der blev revet over. Ultralydsscanning viste ruptur af supraspinatussenen. Ved efterfølgende operation sås total ruptur af supraspinatussenen og ½ af infraspinatussenen.

Sikrede fik i år 2000 en læsion i venstre supraspinatussene, som var ubehandlet indtil 2004, hvor sikrede blev opereret 2 gange. Herefter havde sikrede daglige smerter i venstre skulder. I 2006 blev sikrede opereret for tredje gang i venstre skulder for en mindre længdegående ruptur midt på supraspinatussenen. Infraspinatussenen var uden tegn på læsioner. Af operationsbeskrivelse af 23. januar 2006 fremgik, at supraspinatussenen var blød, let sprød og ikke egnet til yderligere reparation.

Ankestyrelsen fandt, at sikrede havde en forudbestående skuldersygdom i form af forudbestående svaghed i venstre skulders senevæv som følge af tidligere senelæsion og behandling heraf.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at den pludselige hændelse den 29. oktober 2007, hvor sikrede under akavede forhold løftede en vanskeligt håndterbar sav på 30 kilo i strakte arme, var relevant belastende i forhold til at forårsage en forværring af sikredes forudbestående venstresidige skuldersygdom. Ankestyrelsen fandt det således tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der var tale om en ulykke.

Information

  • Sikrede, der var beskæftigelsesvejleder, bad den 1. maj 2006 en beboer om at forlade det dagcenter, hvor hun arbejdede. Beboeren blev vred og råbte ad sikrede og greb ud efter hende og tog hårdt fat i hendes arm. Pludselig slog beboeren ud efter sikredes hoved, og hun undveg slaget ved at kaste sig tilbage, hvorved hun fik et ryk/knæk i nakken og smerter i nakken. Sikrede havde siden sommeren 2005 haft nakkegener. I januar 2006 blev der ved røntgen fundet betydelige degenerative forandringer i nakken, og i februar 2006 blev sikrede henvist til reumatologisk ambulatorium for mulig diskusprolaps i nakken. MR-scanning i juni 2006 viste diskusprolaps.
  • Arbejdsskadestyrelsen traf den 16. marts 2007 afgørelse om anerkendelse, idet Arbejdsskadestyrelsen fandt diskusprolapsen i nakken forårsaget af, at sikrede på grund af en voldsom beboer fik et ryk i halsen.
  • Sikrede arbejdede som tømrer og skulle den 29. oktober 2007 løfte en afkortersav på 40x50 cm med en vægt på 30 kilo ind i en bil. Der var tale om et akavet løft, idet saven var svær at håndtere og skulle løftes henover noget andet værktøj i strakte arme. Ved løftet kom der en lyd fra venstre skulder som stof, der blev revet over. Ved lægelig udredning fandtes der ruptur af supraspinatussenen og 1/2 af infraspinatussenen. Sikrede var tidligere blevet opereret 3 gange i venstre skulder.
  • Arbejdsskadestyrelsen traf den 22. april 2008 afgørelse om afslag på anerkendelse som en ulykke.

Metadata

Retsområder

Arbejdsskadeloven

Nøgleord

ArbejdsskadeHændelse/påvirkningUlykkeForudbestående generÅrsagssammenhæng

Paragraffer

§ 5§ 6

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse 13-12

Udgivet: 2013-07-10

Det er en betingelse for at anerkende ikke-allergisk astma, at der er dokumentation for, at skadelidte har flere astmaanfald på arbejde end i arbejdsfri perioder. Anfaldene kan dokumenteres enten ved peakflowmonitorering på arbejde og i arbejdsfri pe...

Ankestyrelsens principafgørelse 191-10

Udgivet: 2013-07-10

En fysioterapeut, der under sit praktikophold på et hospital blev smittet med stafylokokker fik afslag på anerkendelse af sygdommen som en ulykke. Der var ikke fundet udbrud af stafylokokker på afdelingen på skadestidspunktet. Ud fra en konkret sands...

Ankestyrelsens principmeddelelse 29-24 om arbejdsskade - ulykker fra og med den 1. januar 2020 - psykisk skade - årsagssammenhæng - personskadebegrebet - egnethed

Udgivet: 2024-12-19

Principmeddelelsen fastslår En psykisk personskade kan anerkendes som en ulykke efter arbejdsskadesikringsloven, hvis skaden er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Der skal således være årsagssam...