Ankestyrelsens principafgørelse 43-14

Sag nr. 1:

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i NNs sag om afklaring af i hvilket omfang og til hvilke formål, der efter aktivlovens § 83 kan ydes hjælp til udgifter i forbindelse med samvær.

Resultatet er

•NN har ret til hjælp til samvær hver anden uge fra onsdag til mandag.

•NN har ikke ret til hjælp til aktiviteter under samvær.

Vi ændrer A Kommunes afgørelse af 21. august 2012 vedrørende omfanget af hjælp til samvær.

Vi stadfæster A Kommunes afgørelse af 24. august 2012 vedrørende støtte til aktiviteter.

Kommunen vil kontakte NN.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsen finder, at hjælp til samvær i sommerferien skal ske med udgangspunkt i det samvær, som er aftalt mellem forældrene eller fastsat af Statsforvaltningen.

Vi har lagt til grund, at kommunen har vurderet, at du ikke har mulighed for at afholde udgiften til samvær i sommerferien.

Vi vurderer, at kommunen ikke alene kan begrunde afgørelsen med, at der ikke foreligger en resolution fra Statsforvaltningen, hvoraf det fremgår, at du skal have din datter i 3 uger i sommerferien. Dette er ifølge kommunen ikke i overensstemmelse med gældende retningslinjer fra Statsforvaltningen/det daværende Civilretsdirektorat, som er 2 uger.

Vi har lagt vægt på, at det ikke er en betingelse for udøvelse af samvær med sine børn, at samværet er fastsat af Statsforvaltningen.

Vi har også lagt vægt på, at der ikke længere eksisterer et udgangspunkt for Statsforvaltningens og Ankestyrelsens fastsættelse af samvær. Den tidligere praksis for fastsættelse af samvær, som den var beskrevet i principafgørelsen A-4-03, er således ikke længere gældende.

Reglerne om fastsættelse af samvær findes i forældreansvarsloven. Det fremgår af forældreansvarslovens § 19, at det er barnet, der har ret til samvær, og det fremgår af § 34 at barnet skal inddrages i en sag om samvær, således at barnets perspektiv og synspunkter kan komme til udtryk. Samværet fastsættes ud fra en konkret vurdering af barnets forhold, jf. § 21, stk. 2, og afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf. § 4.

Vi finder på den baggrund, at aktivlovens § 83 må forstås således, at bestemmelsen skal være med til at sikre barnets ret til samvær. På den baggrund finder vi, at udmålingen af støtte til samvær skal ske med udgangspunkt i det samvær, som er aftalt mellem forældrene eller fastsat af Statsforvaltningen.

Principafgørelsen A-4-03 vil blive ophævet.