Ankestyrelsens principmeddelelse 33-20

GældendeÅr: 2020Udgivet: 2020-11-28

Beskrivelse

Kommunen kan give økonomisk støtte til en forældremyndighedsindehaver til udgifter, der kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet. Der er...

Journalnummer

19-31854

Indhold

Afgørelse

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at du har ret til økonomisk støtte til dækning af transportudgifter i forbindelse med dit samvær med din datter.

Dækning af transportudgifter i forbindelse med dit samvær med din datter vil kunne bidrage til en stabil kontakt mellem jer.

Vi vurderer, at det er uden betydning for din ret til støtte, at du tidligere har udvist økonomisk evne til at transportere dig til samværsstedet, og at der derfor har været stabil kontakt.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at du har oplyst, at du er nødt til at låne penge for at komme til samvær med din datter.

Vi er opmærksomme på, at kommunen har oplyst, at du er fritaget for forældrebetaling under anbringelsen, da du har et andet anbragt barn, og da det forventes, at du har udgifter i forbindelse med samvær.

Dette ændrer ikke ved resultatet, da dækning af transportudgifter i forbindelse med dit samvær med din datter vil kunne bidrage til en stabil kontakt mellem jer.

Oplysningerne fremgår særligt kommunens afgørelse af den 24. juni 2019 og din klage af den 13. juli 2019.

Om reglerne

Kommunen kan give økonomisk støtte til en forældremyndighedsindehaver, når det er af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte.

Det kan være økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med en foranstaltning eller til udgifter, som erstatter en mere indgribende og omfattende foranstaltning. Kommunen kan give økonomisk støtte til udgifter, der bidrager til en stabil kontakt mellem forældrene og et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet.

Den kan ydes økonomisk støtte til at opretholde en stabil kontakt, selvom der i forvejen er en stabil kontakt mellem forældremyndighedsindehaveren og barnet. En i forvejen stabil kontakt mellem forældremyndighedsindehaverne og barnet er derfor ikke i sig selv tilstrækkelig til at give afslag på økonomisk støtte.

Forældremyndighedsindehaverens økonomiske situation er uden betydning for muligheden for at yde støtte.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet.

Der er enighed om afgørelsen.

Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på

www.ast.dk

Metadata

Retsområder

Serviceloven

Nøgleord

Samvær med anbragt barnTransportudgifterØkonomisk støtteØkonomiske forholdOpretholde stabil kontakt

Paragraffer

§ 52a

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principmeddelelse 6-20

Udgivet: 2020-04-04

Principmeddelelsen er en omskrivning af 66-14. Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt, gælder således fortsat på tidspunktet for offentliggørelsen af denne principmeddelelse. ...

Ankestyrelsens principafgørelse 85-12

Udgivet: 2013-07-10

Transportudgifter i forbindelse med, at et barn skulle i aflastning, skulle dækkes efter reglerne om nødvendige merudgifter. Kommunen havde iværksat støtteforanstaltning i form af aflastning. Kommunen havde henvist forældrene til at søge udgifterne t...

Ankestyrelsens principafgørelse 9-19

Udgivet: 2019-03-21

Kommunen kan give økonomisk støtte til en forældremyndighedsindehaver til udgifter, der iværksættes af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte i forskellige situationer. I nogle tilfælde gives hjælpen uafhængigt af forældremyndighe...