Ankestyrelsens principafgørelse 9-19

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at A og B ikke er berettiget til økonomisk støtte til familiebehandling.

Grunden hertil er, at Ankestyrelsen vurderer, at afholdelsen af udgiften hertil ikke vil bringe A og Bs rimelige budget ud af balance, og at A og B selv har mulighed for at afholde udgiften.

Vi har med denne afgørelse ikke taget stilling til Cs behov for støtte, da vi finder, at A og B ikke opfylder de økonomiske betingelser for hjælp efter servicelovens § 52 a.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at C har sociale- og følelsesmæssige udfordringer. Det fremgår af sagens oplysninger, at C har en udadreagerende adfærd, når C ikke kan imødekomme de krav, der stilles, og når disse krav ikke er specifikt tilpasset Cs behov. C er et barn med meget uro, og som er let afledelig. C har svært ved at indgå i relationer med andre på en positiv måde, hvorfor C har behov for støtte hertil.

Det fremgår, at C på den baggrund er bevilliget familiebehandling 1 gang ugentligt hos Kommune X.

A og B oplyser, at de på baggrund af deres deltagelse i foranstaltningen på 5 timer om ugen lider et indtægtstab, som A og B ønsker dækket som tabt arbejdsfortjeneste.

Der kan søges om økonomisk støtte til dækning af tabt arbejdsfortjeneste som følge af deltagelse i familiebehandling.

Den økonomiske støtte kan alene bevilliges efter servicelovens § 52 a, stk. 1, nr. 1. Økonomisk støtte efter denne bestemmelse er trangsbestemt. Det betyder, at kommunen kan yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren i det omfang, at denne ikke selv har midler til at afholde udgiften. Det afgørende for denne vurdering er, om udgiften vil bringe et i øvrigt rimeligt budget ud af balance.

Vi lægger vægt på, at A og B har en nettoindtægt på 43.450,00 kr. pr. måned.

A og B har faste udgifter for 20.973,00 kr. pr. måned.

A og Bs rådighedsbeløb hver måned udgør således 22.477,00 kr. til dækning af udgifter til mad, tøj, frisør mv. til 2 voksne og 1 barn.