Ankestyrelsens principafgørelse 23-11

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din søns sag vedrørende afklaring af, om en handicap-tandemcykel i væsentlig grad vil kunne afhjælpe funktionsnedsættelsen for et barn med autisme, ADHD og svær mental retardering.

Resultatet er

• Din søn er berettiget til en handicap-tandemcykel som hjælpemiddel

Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.

Kommunen vil kontakte dig.

Der var enighed på mødet.

Vi finder på baggrund af en konkret, individuel og samlet vurdering af graden og omfanget af din søns nedsatte funktionsevne og de belastende følger den har for ham i dagligdagen, at en handicap-tandemcykel i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af hans nedsatte funktionsevne, og i væsentlig grad kan lette hans daglige tilværelse i hjemmet.

Det følger af § 112, stk. 1, i lov om social service, at der kan ydes støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.

Vi har lagt til grund, at din søn er en 11-årig dreng med psykiske lidelser/udviklingsforstyrrelser i form af infantil autisme, ADHD og svær mental retardering

Vi har lagt vægt på oplysningerne fra dig, der er mor til ham, hans barnepige, hans skolelærer, samt børnefysioterapeuten. Vi har samtidig lagt vægt på erklæringen af 27. marts 2007 fra Børnepsykiatrisk Ambulatorium.

Din søn beskrives sammenfattende som en dreng med omfattende, livslang og varigt nedsat psykisk funktionsevne. En dreng, som på grund af den nedsatte funktionsevne er meget ukoncentreret og let afledelig, og som, hvis han bliver optaget af noget, ikke er i stand til at skifte spor. Han vil nemt kunne komme galt af sted i trafikken, hvis han skal færdes alene. Det anbefales ikke, at din søn bevæger sig i det offentlige rum uden meget fleksible tidsrammer og stor grad af støtte.

Der beskrives en dreng, som har meget svært ved nye og skiftende situationer, og som konstant skal guides og passes på. Det er beskrevet, at din søn har en svært belastet hverdag. Særligt derved, at han let bliver overstimuleret, når han færdes i det offentlige rum, hvor han kan blive panisk, når han for eksempel skal stige af eller på en bus, eller hvis der er for mange taxaer, busser, biler og mennesker omkring ham.

Han kan i sådanne situationer være voldsomt udadreagerende, således at han enten skal føres væk eller fastholdes for at undgå at situationen udarter sig yderligere.

Vi finder, at der er tilstrækkelig dokumentation for, at din søn gentagne gange har været i situationer i forbindelse med brug af offentlige transportmidler, hvor de voksne, der følger ham, må udsætte ham for magtanvendelse, når han bliver udadreagerende, for eksempel fordi han ikke kan overskue situationer med at vente på en bus, stige af en bus og lignende.

Dertil kommer, at din søn skønnes at udgøre en fare for både sig selv og andre i trafikken, hvis han skal køre alene på cykel. Han mister let koncentrationen, fokuserer på alt andet end trafikken og har ikke blik for potentielle faresituationer.

Vi finder på den baggrund, at din søn for at kunne være en del af en dagligdag i sin familie, som ikke har mulighed for at transportere ham i bil, har et stærkt behov for at have mest mulig ro, stabilitet og forudsigelighed, når han skal transporteres og guides rundt i det offentlige rum.

Vi antager, at en handicap-tandemcykel, hvor han skal sidde forrest, og hvor familien hele tiden kan holde øje med ham, er egnet til at opfylde det formål.

Det må herved antages, at der kan ske en væsentlig reduktion i antallet af de situationer, hvor din søn i dagligdagen må føres væk eller fastholdes, for eksempel ved benyttelse af offentlige transportmidler.