Ankestyrelsens principafgørelse 15-13

Afgørelse

Begrundelse for afgørelsen

Sagsoplysninger

• I anken er der anført, at det er en kendsgerning - og ikke en vurdering - at du købte ryglænet efter kommunens afgørelse. Som der også anføres i klagesvaret - kommunen har truffet afgørelse d. 11. februar og du havde købt (bestilt) den 15. februar.
• Det er endvidere anført, at med hensyn til at “anskaffelsen ikke havde uopsættelig karakter” var det din klare opfattelse, at dette synspunkt ikke var relevant, når ryglænet netop var anskaffet efter kommunens afgørelse.
• Vi henviser til vores begrundelse i afgørelsen.

Information

• Vi har afgjort sagen på grundlag af:
• • De oplysninger, som forelå, da nævnet traf afgørelse i sagen
• • Nævnets afgørelse af 5. juli 2011
• • Klagen til Ankestyrelsen af 10. juni 2011
• • Nævnets genvurdering
• Kommunen traf den 11. februar 2011 afgørelse om, at du ikke var berettiget til Obus Forme ryglæn.
• Kommunen bemærkede, at betingelserne for at få hjælp er, at hjælpemidlet er en stor lettelse i dagligdagen.
• Kommunen vurderede, at hjælpemidlet ikke var en stor lettelse i din dagligdag.
• Kommunen havde lagt vægt på, at du i forbindelse med sociale aktiviteter kunne afhjælpes ved at rejse -og sætte dig, gå lidt rundt i rummet efter behov, og fortsat være en del af /og følge med i aktiviteten.
• Kommunen havde forståelse for, at du i forbindelse med dit studie havde behov for at kunne sidde og læse og du blev vejledt til at søge ryglænet via SU-styrelsen. Serviceloven var sekundær.
• Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse.
• Nævnet vurderede, at du havde anskaffet et Obus Forme ryglæn inden bevilling var givet, og du havde derfor ikke ret til at få hjælp til anskaf-felsen.
• Nævnet fandt, at anskaffelsen ikke havde uopsættelig karakter
• Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte udgangspunk-tet, da anskaffelsen af hjælpemidlet ikke havde uopsættelig karakter.
• Nævnet havde lagt vægt på, at kommunen havde truffet afgørelse den 11. februar 2011. Ryglænet var købt den 15. februar 2011, og der fandtes ikke at være risiko for yderligere nedsættelse af funktionsevnen, som følge af, at du ikke ville kunne anvende ryglænet i perioden indtil en eventuel bevilling forelå.
• Nævnet havde med afgørelsen ikke taget stilling til, hvorvidt de øvrige betingelser for bevilling af det ansøgte var opfyldt, herunder om det ansøgte i væsentlig grad kunne afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad lette den daglige tilværelse i hjemmet.
• I anken er der anført, at det er en kendsgerning - og ikke en vurdering - at du købte ryglænet efter kommunens afgørelse. Som der også anføres i klagesvaret - kommunen har truffet afgørelse d. 11. februar og du havde købt (bestilt) den 15. februar.
• Derfor var nævnets begrundelse for klagesvaret både uforståelig og direkte forkert i forhold til de faktuelle informationer i sagen.
• Med hensyn til at “anskaffelsen havde ikke uopsættelig karakter var det din klare opfattelse, at dette synspunkt ikke var relevant, når ryglænet netop var anskaffet efter kommunens afgørelse.
• Vedrørende risikoen for yderligere nedsættelse af funktionsevnen henvis-te du til § 112, stk. 5 - som netop det essentielle i forhold til din situation - “i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet”.
• I din situation var det ikke stk. 4) men stk. 5), som var udgangspunktet for ansøgningen. Det virkede ikke logisk at henvise til en “ikke uopsættelighed”, når begrundelsen var givet på baggrund af tidspunktet for anskaffelsen. Der anføres jo også senere i afgørelsen, at “med denne afgørelse er der ikke taget stilling til, hvorvidt de øvrige betingelser for bevilling er opfyldt. Afgørelsen var derfor uforståelig.
• Du havde netop købt ryglænet hurtigt efter kommunens afslag, fordi du tidligere havde afprøvet hjælpemidlet i B og ikke mindst havde mange smerter.
• Nævnet fastholdt sin afgørelse og den begrundelse, som fremgår af denne. Klagen havde ikke bragt nye oplysninger eller forhold frem, der kunne give grundlag for at ændre afgørelsen.
• Nævnet var opmærksom på, at du først havde anskaffet hjælpemidlet efter kommunens afgørelse forelå.
• Det var i denne forbindelse nævnets vurdering, at begrebet bevilling i hjælpemiddelbekendtgørelsens § 2 skulle fortolkes således, at det også omfattede perioden indtil der forelå afgørelse fra nævnet. Dette medførte, at der normalt ikke kunne ydes støtte, såfremt borgeren anskaffer hjælpemidlet inden nævnet har truffet afgørelse.
• Eftersom du havde anskaffet hjælpemidlet inden nævnets afgørelse forelå, og anskaffelsen af hjælpemidlet ikke kunne anses for at have uopsættelig karakter, medførte det, at nævnet ikke kunne behandle klagens materielle indhold, da du i henhold til hjælpemiddelbekendtgø-relsens § 2 er afskåret fra at modtage støtte.