Ankestyrelsens principafgørelse 178-12

Lovhenvisninger

• Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012 - § 95

Bekendtgørelser

• Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1296 af 15. december 2009 om ydelser efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet -

Begrundelse for afgørelsen

Sagsoplysninger

• I klagen har kommunen anført, at kommunen fortsat finder, at udlandsbekendtgørelsens § 5 ikke kan anvendes.
• Kommunen har i denne forbindelse henvist til Socialministeriets skrivelse nr. 9081 af 26. februar 2010.
• Kommunen har endvidere anført, at nævnet i tidligere afgørelse netop havde henvist til den udtømmende liste over ydelser, der kan medtages til udlandet i bekendtgørelsens § 1
• Vi henviser til vores begrundelse oven for.

Information

• Vi har afgjort sagen på grundlag af:
• • De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen
• • Nævnets afgørelse af 3. oktober 2011
• • Klagen til Ankestyrelsen af 20. oktober 2011
• • Nævnets genvurdering
• Kommunen traf den 28. juli 2001 afgørelse om, at ansøgeren ikke var omfattet af udlandsbekendtgørelsens § 5
• Kommunen fandt, at ansøgeren ikke var berettiget til at tage sin BPA ordning med under midlertidige ophold i udlandet, jf. bekendtgørelse nr. 1296 af 15. december 2009 om ydelser efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet.
• Kommunen fandt under henvisning til skrivelse nr. 9081 af 26. februar 2010 om ændring af reglerne for hjælp efter servicelovens under midler-tidige ophold i udlandet, at en BPA ordning i henhold til servicelovens § 95 ikke er omfattet af reglerne.
• Det fremgik af skrivelsen, at der i henhold til udlandsbekendtgørelsens § 1, stk. 2 var tale om en udtømmende opremsning af typer af hjælp efter serviceloven, som kan bevares under midlertidige ophold i udlandet.
• Kommunen fandt, at der ikke var grundlag for at benytte udlandsbe-kendtgørelsens § 5 til dækning af omkostninger i forbindelse med midlertidige ophold i udlandet. Kommunen havde lagt vægt på, at der i udlandsbekendtgørelsens § 1, stk. 2 var tale om en udtømmende opremsning af typer af hjælp, og fandt derfor, at mulighederne for dækning af omkostningerne i henhold til udlandsbekendtgørelsens § 5 skal være i henhold til den udtømmende liste af typer af hjælp, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.
• Nævnet hjemviste sagen til kommunen til fornyet behandling og afgørelse efter udlandsbekendtgørelsens § 5.
• Begrundelsen for hjemvisningen var, at ansøgningen efter nævnets vurdering skulle behandles efter udlandsbekendtgørelsens § 5, uanset at servicelovens § 95 ikke var nævnt i udlandsbekendtgørelsens § 1, stk. 2.
• Nævnet havde lagt vægt på, at uanset at servicelovens § 95 ikke var blandt de bestemmelser, som opremses i udlandsbekendtgørelsens § 1, stk. 2, så betød det ikke, at personer, der alene modtager støtte efter § 95, er opskåret fra hjælp i forbindelse med midlertidige ophold i udlandet.
• Ved vurderingen heraf havde nævnet lagt vægt på princippet i Indenrigs- og Socialministeriets svar af 25. juni 2009 på spørgsmål 441 fra Folke-tingets Socialudvalg. Ministersvaret vedrørte hjælp efter servicelovens § 85, som i lighed med § 95 ikke er nævnt i § 1, stk. 2, i udlandsbekendt-gørelsen. Det oplyses heri, at personer, der alene modtager hjælp efter servicelovens § 85, ikke skal være afskåret fra hjælp under midlertidige ophold i udlandet. Ministeren henviste til udlandsbekendtgørelsens § 4 (i dag § 5) som hjemmelsgrundlag i sådanne tilfælde.
• Det forhold, at ansøgeren havde en § 95-BPA-ordning kunne således ikke føre til, at hun skulle afskæres fra at få hjælp i forbindelse med kolonideltagelse/ferieafholdelse i udlandet efter udlandsbekendtgørelsens § 5, hvis betingelserne for at få hjælp efter § 5 i øvrigt må anses for opfyldt.
• Kommunen har hertil anført, at kommunen fortsat fandt, at udlands-bekendtgørelsens § 5 ikke kunne anvendes, idet Socialministeriet i skrivelse nr. 9081 af 26. februar 2010 netop skriver, at der i udlandsbe-kendtgørelsens § 1, stk. 2 er en udtømmende opremsning af typer af hjælp efter serviceloven, som kan bevares under midlertidige ophold i udlandet.
• Endvidere henviste kommunen til en tidligere afgørelse fra Det Sociale Nævn, hvor nævnet netop havde henvist til den udtømmende liste over ydelser, der kan medtages til udlandet.
• Nævnet oplyste ved genvurderingen af sagen, at nævnet i forbindelse med en generel henvendelse til Socialministeriet havde fået oplyst, at udlandsbekendtgørelsens § 5 også skal anvendes ved vurderingen af , om der kan ydes hjælp til ekstraudgifter under ferie i udlandet i sager, hvor borgeren har en BPA-ordning efter servicelovens § 95, stk. 3.
• Endvidere bemærkede nævnet, at nævnet havde ændret praksis på området. Nævnets praksis, det vil sige vurdering af spørgsmålet om hjælp til ekstraudgifter under ferie i udlandet, fremgik af den nu påklagede afgørelse.