Ankestyrelsens principafgørelse 57-16
Beskrivelse
Generelt om særlig støtte En borger, som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan efter aktivloven få særlig støtte. Det er en betingelse for at få særlig støtte, at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold (-dvs. en social b...
Journalnummer
2015-4028-47811
Indhold
Afgørelse
Afgørelse i din sag om særlig støtte
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har truffet afgørelse i din sag om klage over xx Kommunes afgørelse truffet den 11. august 2015.
Resultatet er:
•
Du har ret til særlig støtte, mens du er i løntilskudsansættelse, hvis du opfylder lovens øvrige betingelser for ret til særlig støtte.
Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.
Kommunen vil kontakte dig.
Der var enighed på mødet.
Begrundelse for afgørelsen
Vedrørende særlig støtte under løntilskudsansættelse
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at den sociale begivenhed, som tidligere berettigede dig til særlig støtte, ikke bortfaldt, da du startede i løntilskudsjob.
Vi vurderer derfor, at du har ret til særlig støtte, mens du er i løntilskudsansættelse, hvis du opfylder lovens øvrige betingelser for ret til særlig støtte.
Vi vurderer således, at det forhold, at du er i løntilskudsansættelse, ikke i sig selv kan begrunde et afslag på særlig støtte.
Vi har lagt vægt på, at kommunen tidligere har vurderet, at du har været ude for en social begivenhed, som berettigede dig til særlig støtte.
Det fremgår af sagen, at du har fået udbetalt særlig støtte, mens du har modtaget dagenge fra din a-kasse.
Vi har også lagt vægt på, at du ved overgang fra dagpenge til løntilskudsansættelse modtager løn på samme niveau, som du har modtaget dagpenge.
Det fremgår videre af sagen, at du var ansat med løntilskud i perioden fra den 1. juli 2015 til den 13. september 2015, hvorefter du i en periode var sygemeldt og modtog sygedagpenge.
Efter reglerne kan der ydes særlig støtte til personer, der har været ude for ændringer i deres forhold (en social begivenhed), og som er særlig vanskeligt stillet grundet høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde.
Hvornår en social begivenhed kan anses for bortfaldet, beror på en konkret vurdering, der blandt andet afhænger af, hvilket andet forsørgelsesgrundlag pågældende har.
Vedrørende hidtidig nettoindtægt
Vi bemærker, at kommunen ved beregningen af særlig støtte skal tage udgangspunkt i indtægten forud for den oprindelige sociale begivenhed.
Vi bemærker videre, at den nettoindtægt, som en borger har haft i en periode med løntilskudsansættelse, ikke skal anvendes som borgerens hidtidige nettoindtægt ved beregningen af borgerens særlige støtte.
Begrundelsen for dette er, at borgerens sociale begivenhed ikke anses for ophørt ved ansættelse, som er støttet med løntilskud.
Løntilskudsansættelsen er ikke udtryk for borgerens indtjeningsevne forud for den oprindelige sociale begivenhed, idet ansættelsen har været støttet med løntilskud. Dermed har der ikke været tale om en ansættelse på ordinære vilkår, som udgør et rimeligt udtryk for borgerens indtjeningsevne forud for den oprindelige sociale begivenhed.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-10
Forældelsesfristen på tre år i bestemmelsen i lov om aktiv socialpolitik om bortfald af tilbagebetalingskrav skal først regnes fra den dag, hvor kommunen får kendskab til, at der kan være et tilbagebetalingskrav mod en borger. Forældelse efter bestem...
Udgivet: 2020-10-10
Reglerne om særlig støtte til lejebolig, ejerbolig eller andelsbolig er fastsat i bekendtgørelsen om særlig støtte. Der er ikke i bekendtgørelsen om særlig støtte hjemmel til at udelade udgiften til lån, rente og bidrag til ejer- og andelsbolig i ber...
Udgivet: 2014-09-27
Der gælder ikke et egentligt optjeningsprincip for retten til ferie efter aktivlovens § 13, stk. 11. Hvis en uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager på tidspunktet for ansøgningen om ferie med bevarelse af hjælpen ikke har modtaget uddannelses- elle...