Ankestyrelsens principafgørelse 40-16

GældendeÅr: 2016Udgivet: 2016-07-22

Beskrivelse

Kommunen yder hjælp til dækning af en rimelig boligudgift, hvis en indsat har en bolig, som bør bevares af hensyn til den indsattes benyttelse heraf under udgang eller efter løsladelsen. Det er bl.a. en betingelse, at den indsatte ikke selv har indtæ...

Journalnummer

2015-4026-56468

Indhold

Afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at kommunen har begået fejl i sagsbehandlingen. Fejlen består i, at kommunen ikke har foretaget en konkret undersøgelse af, om dit boligbehov ved løsladelsen kan dækkes på anden måde end ved økonomisk hjælp til dine løbende boligudgifter under afsoning.

Vi vurderer, at fejlen kan have haft betydning for afgørelsens resultat. Fejlen medfører, at kommunens afgørelse er ugyldig.

Vi har lagt vægt på, at du er indsat til afsoning af straf i fængsel. Du forventes løsladt den 4. december 2016 efter da at have afsonet 14 måneder og 10 dage. Din forventede afsoningstid overstiger således 6 måneder.

Vi har også lagt vægt på, at kommunen alene har henvist til en hjemmeside med boligudlejning, til en hjemmeside via hvilken man kan lade sig skrive op i forskellige boligselskaber, og til, at du formodes at kunne fremleje din bolig.

Vi vurderer i øvrigt, at boligudgiften til dit nuværende lejemål ikke er urimelig.

Vi har lagt vægt på, at din månedlige boligudgift er på 5.132,42 kr. inkl. a conto varme, at der er tale om en toværelses lejlighed, at din lejebolig er beliggende i en af landets største byer, og at der er tale en månedlig boligudgift, der vil kunne afholdes inden for en kontanthjælpssats som forsørger på for tiden 14.575 kr., som du ville være berettiget til, hvis du kunne få løbende hjælp til forsørgelse.

Efter reglerne har en indsat, hvis bolig bør bevares af hensyn til den indsattes benyttelse, heraf under udgang eller efter løsladelsen, ret til hjælp til dækning af en rimelig boligudgift, hvis den indsatte ikke selv har indtægter eller formue, der kan dække udgifterne.

Når den forventede afsoningstid overstiger 6 måneder, skal kommunen undersøge, om den indsattes boligbehov kan dækkes på anden måde end ved hjælp til de løbende boligudgifter, f.eks. ved fremleje eller ved at der på anden måde sikres den indsatte en bolig ved løsladelsen.

Det betyder, at hvis den forventede afsoningstid overstiger 6 måneder, og den indsattes boligbehov ved løsladelsen kan dækkes på anden måde end ved hjælp til den indsattes løbende boligudgifter, kan kommunen ikke yde hjælp til de løbende boligudgifter under afsoningen. Det gælder også, selvom den indsatte benytter boligen under udgang, herunder til samvær med sit barn, og selvom den indsattes ægtefælle bor i boligen.

Kommunen skal foretage en konkret undersøgelse af, om den indsattes boligbehov ved løsladelsen kan dækkes på anden måde end ved hjælp til boligudgifterne. Det indebærer, at der skal være tale om en reel undersøgelse, som skal være relevant i forhold til den enkelte indsattes situation.

Kommunen kan f.eks. undersøge, om den indsatte kan fremleje eller udleje sin bolig i den periode, hvor den indsatte afsoner. I den forbindelse må kommunen undersøge de regler, der gælder for fremleje eller udlejning af den pågældende boligtype. Oplysningerne om den forventede afsoningstids længde, og om hvor mange personer der i forvejen bor i boligen, må også inddrages. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at kommunen formoder, at den indsatte kan fremleje eller udleje sin bolig. Det skal reelt være muligt for den indsatte at fremleje eller udleje boligen i afsoningsperioden.

Kommunen kan f.eks. også undersøge, om der er en reel mulighed for, at der vil være en bolig til den indsatte ved løsladelsen, hvis den indsatte lader sig skrive op på venteliste i boligselskaber- eller foreninger i kommunen. I den forbindelse må kommunen inddrage oplysningerne om den forventede afsoningstids længde, reglerne for opskrivning på venteliste i de pågældende boligselskaber- eller foreninger, ventelistetiden og boligudgiftens størrelse for den pågældende bolig samt undersøge, om den indsatte efter løsladelsen vil være i stand til at kunne afholde boligudgiften. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at kommunen uden nærmere undersøgelse henviser den indsatte til at lade sig skrive op på ventelister i boligselskaber- eller foreninger.

Kommunen skal ikke garantere den indsatte en bolig ved løsladelsen, men kommunen skal på grundlag af forholdene på afgørelsestidspunktet kunne sandsynliggøre, at der vil kunne være en bolig til den indsatte ved løsladelsen.

Hvis kommunen undersøgelse resulterer i, at den indsattes boligbehov ved løsladelsen vil kunne dækkes på anden måde end ved hjælp til de løbende boligudgifter, skal kommunen i forbindelse med afgørelsen vejlede den indsatte om mulighederne for at søge om hjælp til opbevaring af bohave og om hjælp til etablering af en ny bolig i forbindelse med løsladelsen.

Metadata

Retsområder

Aktivloven

Nøgleord

Løbende boligudgifterAfsoning af strafKontanthjælp

Paragraffer

§ 29§ 24§ 4§ 22§ 25§ 1§ 23§ 2

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principmeddelelse 30-20

Udgivet: 2020-10-10

Reglerne om særlig støtte til lejebolig, ejerbolig eller andelsbolig er fastsat i bekendtgørelsen om særlig støtte. Der er ikke i bekendtgørelsen om særlig støtte hjemmel til at udelade udgiften til lån, rente og bidrag til ejer- og andelsbolig i ber...

Ankestyrelsens principafgørelse 40-16

Udgivet: 2016-07-22

Kommunen yder hjælp til dækning af en rimelig boligudgift, hvis en indsat har en bolig, som bør bevares af hensyn til den indsattes benyttelse heraf under udgang eller efter løsladelsen. Det er bl.a. en betingelse, at den indsatte ikke selv har indtæ...

Ankestyrelsens principafgørelse 86-15

Udgivet: 2015-12-04

Der skal ikke påbegyndes et nyt visitationsforløb, når en person under 30 år, der er færdigvisiteret i en kommune, flytter til en anden kommune. Det vil sige, at en person, der modtager uddannelseshjælp som uddannelsesparat, bevarer den hidtidige yde...