Ankestyrelsens principafgørelse Y-1-07
Beskrivelse
Der kunne ikke dispenseres fra de almindelige regler om optjening af ret til fleksydelse, da det ikke var dokumenteret, at det var en varigt nedsat arbejdsevne, der var skyld i, at lønmodtager ikke kunne opnå 25 års anciennitet i fleksydelsesordninge...
Journalnummer
J.nr.: 7100012-06
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om fleksydelse - lovbekendtgørelse nr. 1054 af 4. november 2005 - § 2, stk. 4
Afgørelse
En lønmodtager opfyldte ikke de særlige betingelser i § 4 i bekendtgørelsen om fleksydelse for at få dispensation fra de almindelige regler om optjening af ret til fleksydelse i lovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at det ikke havde kunnet dokumenteres, at det var en varigt nedsat arbejdsevne, der havde været årsag til, at lønmodtager ikke kunne opnå 25 års anciennitet i fleksydelsesordningen inden for 30 år.
Ankestyrelsen tiltrådte således afgørelsen fra Arbejdsdirektoratets fleksydelseskontor.
Information
- En lønmodtager meldte sig ud af sin A-kasse i begyndelsen af 1983 efter overgang til ansættelse som tjenestemand.
- Lønmodtager oplyste, at hun kort tid derefter under arbejde pådrog sig et hovedtraume. Hun havde derefter forsøgt at blive medlem af A-kassen igen på grund af følgerne af arbejdsskaden.
- Fleksydelseskontoret indhentede oplysninger om lønmodtagers medlemsanciennitet hos de A-kasser, hun tidligere havde været medlem af. Det fremgik heraf, at hun ikke havde været medlem efter den 1. februar 1983.
- Kommunen oplyste, at lønmodtager ikke havde været under revalidering eller var tilkendt førtidspension eller havde været beskæftiget i en såkaldt 40/60 eller 50/50 stilling. Lønmodtager havde derimod på eget initiativ gennemført en akademisk uddannelse, afsluttet i 1998.
- Lønmodtager oplyste, at hun efter arbejdsskaden havde følt sin ansættelsessituation usikker. Hun mente, at hun derfor havde henvendt sig til sin tidligere A-kasse med henblik på fornyet medlemskab. Hun var dog senere kommet frem til, at årsagen til, at hun ikke blev medlem igen, havde været, at hun ikke ville kunne opnå dagpengeret på baggrund af sin helbredsmæssige situation.
- Der forelå ingen dokumentation for, at lønmodtager havde forsøgt at komme ind i en A-kasse igen. De helbredsmæssige forhold var alene beskrevet i en generel helbredsattest fra juni 2004. Det fremgik blandt andet af erklæringen, at lønmodtager havde haft talrige hovedtraumer efter arbejdsskaden.
- Der var ingen dokumentation i øvrigt for lønmodtagers arbejdsmæssige og helbredsmæssige forhold i tiden forud for sagen om fleksydelse.
- Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af praksis for dispensation fra de almindelige regler om optjening af ret til fleksydelse.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-11
Kravet til optjeningstid efter overgangsreglen for personer født før 1. marts 1952 skulle forstås på den måde, at der efter tidspunktet for tilmelding til fleksydelsesordningen ikke længere er krav om medlemskab af en arbejdsløshedskasse. Det var sål...
Udgivet: 2013-07-11
Der var ikke hjemmel til at afslå dispensation for kravet om anciennitet for optagelse i fleksydelsesordningen med den begrundelse, at ansøger kunne opfylde lovens krav om anciennitet, når han fyldte 63 1/2 år. Ansøger søgte om dispensation, da han s...
Udgivet: 2013-07-11
Der kunne ikke dispenseres fra de almindelige regler om optjening af ret til fleksydelse, da det ikke var dokumenteret, at det var en varigt nedsat arbejdsevne, der var skyld i, at lønmodtager ikke kunne opnå 25 års anciennitet i fleksydelsesordninge...