Ankestyrelsens principafgørelse Y-3-03

Ansøgeren havde ikke mulighed for at optjene ret til fleksydelse inden det fyldte 65. år.

Begrundelsen var, at han ikke ville kunne opfylde de almindelige betingelser om optjeningstid, og at der ikke var grundlag for dispensation herfor.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren ikke havde indbetalt fleksydelsesbidrag eller været medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse og havde indbetalt efterlønsbidrag, som ikke senere var tilbagebetalt, i sammenlagt mindst 25 år inden for de sidste 30 år.

Endvidere ville han ikke kunne opfylde kravet til optjeningstid efter overgangsreglen i lovens § 40, stk. 1. Efter denne bestemmelse kan personer født før 1. marts 1952 opfylde kravet til optjeningstiden i § 2, stk. 1, nr. 4 ved uafbrudt medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse fra den 31. marts 1992 eller betaling af fleksydelsesbidrag til mindst det fyldte 60. år. Den uafbrudte optjeningstid efter 1. punktum skulle mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år.

Ansøgeren opfyldte ikke betingelsen om uafbrudt optjeningstid, idet han ikke har været medlem af en arbejdsløshedskasse i perioden fra 1. april 1992 til den 1. april 1996.

Ankestyrelsen var således enig med Fleksydelseskontoret i, at ordet "eller" i § 40, stk. 1 skulle forstås på den måde, at der efter tidspunktet for tilmelding til fleksydelsesordningen ikke længere var krav om medlemskab af en arbejdsløshedskasse. Det var således ikke tilstrækkeligt, at der indbetaltes fleksydelsesbidrag til mindst det 60. år.

Ved denne fortolkning af lovens § 40, stk. 1, blev der lagt vægt på, at forarbejderne til bestemmelsen henviser til reglerne om efterløn.

Retten til efterløn er knyttet til medlemskab af en arbejdsløshedskasse.

Hvis indbetaling af fleksydelsesbidrag i mindst 10 år til mindst det 60. år skulle være en selvstændig mulighed for at optjene ret til fleksydelse, ville der være tale om en væsentlig udvidelse af mulighederne for at opnå fleksydelse i forhold til muligheden for at opnå ret til efterløn. En sådan forståelse af bestemmelsen ville uanset den sproglige formulering efter Ankestyrelsens opfattelse forudsætte udtrykkelig hjemmel eller støtte i forarbejderne. En sådan støtte findes ikke.

Ankestyrelsen var endvidere enig med Fleksydelseskontoret i, at der ikke var grundlag for dispensation efter § 1 i bekendtgørelsen om fleksydelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det efter det oplyste ikke var hans varigt nedsatte arbejdsevne, der havde gjort, at han ikke kunne opnå samlet mindst 25 års optjeningstid inden for de sidste 30 år, men andre forhold.

Ankestyrelsen tiltrådte således Fleksydelseskontorets afgørelse.