Ankestyrelsens principafgørelse U-4-96

Lovhenvisninger

• Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lov nr. 390 af 20. maj 1992 - § 1, stk. 1, § 9 og § 20
• Sagsfremstilling 1:
• Sagen vedrørte anerkendelse af et anmeldt ulykkestilfælde, som overgik en mand i forbindelse med deltagelse i et speedwayløb. Skadelidte havde været professionel speedway-kører siden 1981.
• Arbejdsskadestyrelsen havde afvist at anerkende ulykkestilfældet som arbejdsskade og begrundede sin afgørelse med, at tilfældet ikke var rettidigt anmeldt, og at der ikke var fundet nogen særlig grund til at se bort fra anmeldelsesfristen, jf. lovens § 20.
• Arbejdsskadestyrelsen havde ved afvisningen lagt vægt på, at skadelidte under det løb, hvor skaden skete, ikke kunne betragtes som ansat, lønnet medarbejder hverken ved den lokale speedwayklub eller ved Dansk Motor Union. Det fremgik af kontrakten med den lokale speedwayklub, at manden selv bestemte hvilke løb, han deltog i ud over løbene på én bestemt bane, og at der ikke blev udbetalt løn, men rejsegodtgørelse og pointpenge/materiel tilskud pr. match.
• Arbejdsskadestyrelsen fandt derfor ikke, at skadelidte ved den pågældende lejlighed kunne anses for at være antaget til arbejde i lovens forstand.
• I en supplerende begrundelse har Arbejdsskadestyrelsen meddelt, at med hensyn til de øvrige løb fandt Arbejdsskadestyrelsen ikke, at der i kontrakten kunne indfortolkes en pligt til at deltage i løb i Danmark, når skadelidte ikke skulle køre i udlandet.
• Arbejdsskadestyrelsen fandt derfor fortsat, at der var så stort et element af selvstændighed i kontrakten, at manden ikke kunne anses for antaget til arbejde i lovens forstand.
• Det var oplyst, at manden ved et løb, der blev afholdt i et dansk speedway-center den 4. august 1993, styrtede og slog hovedet. Tilfældet var anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen den 12. december 1994.
• Det fremgik af reglementet for Dansk Motor Union (DMU), at der er tale om en organisation, godkendt af den internationale organisation FIM (Federation Internationale Motorcykliste), der har til formål at fremme og udøve kontrol af motorcykelsporten. DMU er den eneste sammenslutning, der er godkendt til at afholde motorcykelkonkurrencer i Danmark. Alle arrangører og kørere er underlagt DMU's reglement og bestemmelser.
• DMU har til formål at danne bindeled mellem de tilsluttede sportsdivisioner og klubber, at varetage medlemmernes interesser, og at arbejde for motorsporten som helhed.
• DMU udsteder kørerlicenser til kørerne til deltagelse i et eller flere stævner. DMU kan nægte at udstede eller vælge at inddrage licensen, såfremt han er suspenderet eller er i restance med bøder. Han kan starte et løb uden licens, men skal så betale en bøde. Som medlem af DMU forpligter man sig til at lade sig udtrække til officielle løb DM, EM m.v.
• Om forsikringsdækning er det oplyst, at der ved hvert stævne gennem DMU skal tegnes en forsikring. Dette omfatter en ulykkesforsikring for kørerne og en arbejdsskadeforsikring for officials og dommere.
• På foranledning af DMU's advokat har Arbejdsskadestyrelsen ved skrivelse af 11. august 1989 taget stilling til DMU's forsikringspligt overfor kørerne.
• Arbejdsskadestyrelsen udtalte, at kørere, der har erhvervet amatørlicens må betragtes som medlemmer af en (idræts)forening, der ved deltagelse i løb eller træning virker til fremme af foreningens formål. Der foreligger i denne situation ikke forsikringspligt for foreningen eller DMU.
• Ved professionel licens beror forsikringspligten på de nærmere omstændigheder ved stævnedeltagelsen. Der er herved henvist til en sag om professionelle cykelryttere (SM-U-10-79), herunder at forsikringspligt for DMU, landsdelunionen eller lokalklub, må forudsætte en kontraktsaftale, hvorved den professionelle motorkører kan anses for ansat, lønnet medarbejder for kontraktsparten under løbet.
• I sagen forelå der en kørerkontrakt mellem skadelidte og den lokale speedwayklub for 1993, hvoraf det fremgik, at manden fik udbetalt et mindre beløb pr. løb, der var delt op i et rejsetilskud (uanset afholdelse af løb) og pointpenge/materieltilskud (ved afholdelse af løb). Han var forpligtet til at stå til rådighed for den lokale speedwayklub ved samtlige superligaløb og at deltage i minimum 10 af disse i 1993. Han skulle udpege, hvilke matcher han ville deltage i og give meddelelse herom senest den 31. marts 1993. Udeblev han fra et løb, betragtedes kontrakten som misligholdt, og han skulle betale en bod. Han fritstilledes fra kontrakten, såfremt han efter 5 kørte superligamatcher havde et pointgennemsnit på 6,0 eller derunder. Han skulle stå til rådighed for klubsponsorer, i det omfang den lokale speedwayklub ønskede det.
• Den lokale speedwayklub havde supplerende anført, at der forelå en fast aftale mellem skadelidte og den lokale speedwayklub om, at manden var forpligtet til at deltage i løb for klubben i 1993, med mindre der var kalendersammenfald med den udenlandske liga, som skadelidte kørte i. Selvom dette ikke fremgik af kontrakten, var manden således forpligtet til at deltage i det pågældende løb, hvilket var sanktioneret med bod. Kontrakten blev således udformet, inden man kendte løbsdagene i den udenlandske turnering.

Afgørelse