Ankestyrelsens principafgørelse U-2-92

GældendeÅr: 1992Udgivet: 2014-02-01

Beskrivelse

En kvinde på vej til et ugentligt kursus, der havde tilknytning til hendes arbejde, blev dræbt ved en færdselsulykke. Ulykkestilfældet kunne ikke henføres under arbejdsskadeforsikringsloven, fordi ulykkestilfældet, der skete på vej til arbejde, ikke ...

Journalnummer

J.nr.: 12853-87

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lov nr. 450 af 25. juni 1987 - § 9

Afgørelse

Ankestyrelsen tiltrådte i marts 1988 Sikringsstyrelsens afgørelse med den givne begrundelse.

Østre Landsret tiltrådte Ankestyrelsens afgørelse i december 1990.

Højesteret tiltrådte i oktober 1991 Østre Landsrets dom.

Flertallet (3 dommere) begrundede afgørelsen med, at kursusstedet måtte anses som afdødes midlertidige arbejdsplads, og at der ikke var oplyst særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at ulykkestilfældet, der indtraf under hendes kørsel fra hjemmet til kursusstedet, var omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven. 2 dommere ville stadfæste med den begrundelse, at det ikke var godtgjort, at kørslen i forbindelse med kursusdeltagelsen var foretaget som led i en tjenstlig forpligtelse.

Information

  • En 44-årig kvinde deltog hver mandag i et kursus, der havde tilknytning til hendes arbejde. Kvinden kørte selv i bil til kurset. Under kørslen på vej fra hjemmet til kurset i oktober 1986 blev hun dræbt ved en færdselsulykke. Arvingerne ønskede ulykkestilfældet henført under arbejdsskadeforsikringsloven.
  • Sikringsstyrelsen fandt, at ulykkestilfældet ikke kunne henføres under arbejdsskadeforsikringsloven og begrundede det med, at ulykkestilfælde, der sker på vej til eller fra arbejde, ikke er omfattet af den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, da de ikke skyldes arbejdet eller de forhold hvorunder det foregår.

Metadata

Retsområder

Arbejdsskadeloven

Nøgleord

HøjesteretArbejdsskadeTil og fra arbejdeAnerkendelse

Paragraffer

§ 9

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse 10-09

Udgivet: 2013-07-10

Højesteret fandt, at en skade, der opstod under et firmaarrangement ikke havde en sådan naturlig forbindelse med det firmaarrangement, som arbejdsgiveren var ansvarlig for, at skaden kunne henføres til arbejdets forhold. Skaden var derfor ikke omfatt...

Ankestyrelsens principafgørelse 23-19

Udgivet: 2019-04-17

Når arbejdsskademyndighederne tager stilling til, om en ulykke eller en erhvervssygdom kan anerkendes som en arbejdsskade, tages der udgangspunkt i sikredes egne forklaringer. I sager om ulykker kan det vedrøre forklaringer om hændelsesforløbet, og i...

Ankestyrelsens principafgørelse U-5-03

Udgivet: 2013-07-11

Ankestyrelsen har fastslået, at et ulykkestilfælde, der indtraf under et firmaarrangement af flere dages varighed på et skib, hvor formålet var både fagligt og socialt, kunne anerkendes som en arbejdsskade, da sikrede ved ulykkestilfældets indtræden ...