Ankestyrelsens principafgørelse 23-19

GældendeÅr: 2019Udgivet: 2019-04-17

Beskrivelse

Når arbejdsskademyndighederne tager stilling til, om en ulykke eller en erhvervssygdom kan anerkendes som en arbejdsskade, tages der udgangspunkt i sikredes egne forklaringer. I sager om ulykker kan det vedrøre forklaringer om hændelsesforløbet, og i...

Journalnummer

19-4511

Indhold

Afgørelse

Ved bedømmelse af, om tilfældet kan henføres under arbejdsskadeforsikringsloven, finder Ankestyrelsen, at der må lægges mest vægt på de oplysninger om hændelsesforløbet, som fremgår af den skriftlige anmeldelse den 13. juli 1984, D's svar af 12. september på forsikringsselskabets spørgeskema og hendes brev af 9. november 1984 til Sikringsstyrelsen.

Det fremgår ikke af ovennævnte skrivelser, at D skulle have været udsat for et ulykkestilfælde, eller hvad dermed kan ligestilles i forbindelse med rygsmerternes opståen.

Tilfældet kan derfor ikke anerkendes som en arbejdsskade i arbejdsskadeforsikringslovens forstand, hvorfor der heller ikke kan udbetales D ydelser efter arbejdsskadeforsikringsloven i forbindelse med rygsmerternes opståen den 14. maj 1984.

Ankestyrelsen ændrer således Sikringsstyrelsens afgørelse.

D anlagde sag mod Ankestyrelsen ved Østre Landsret.

Under domsforhandlingen tilkendegav landsretten efter votering, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at den ryglidelse, hun havde pådraget sig var en arbejdsskade i arbejdsskadeforsikringslovens forstand. Retten lagde herved vægt på, at sagsøgeren efterfølgende havde uddybet og ændret sin forklaring vedrørende årsagen til skadens opståen. Landsretten henstillede derfor til sagsøgeren, at hun hævede sagen.

Sagsøgeren hævede herefter sagen, som ved et efterfølgende retsmøde blev hævet som forligt.

Information

  • Da dagplejemor D følte den 14. maj 1984 under sit arbejde et smæld i ryggen, hvorefter hun fik smerter. Ifølge anmeldelsen indtraf tilfældet, da D løftede en barnevognskasse med et barn i op fra en bænk i haven.
  • Forsikringsselskabet spurgte D, om hun i forbindelse med det anmeldte tilfælde gled, faldt eller snublede, hvilket D besvarede med, at hun sank sammen med et voldsomt smæld i ryggen.
  • Selskabet fandt herefter ikke, at der var indtruffet et ulykkestilfælde eller hvad dermed kunne sidestilles, og at tilfældet derfor ikke berettigede D til ydelser efter arbejdsskadeforsikringsloven.
  • D klagede ved brev af 9. november 1984 til Sikringsstyrelsen over selskabets afvisning. På Sikringsstyrelsens forespørgsel oplyste D den 15. november 1984, at hun ved den anmeldte lejlighed den 14. maj 1984 var gledet lidt, hvorved hun fik drejet sig forkert.
  • Sikringsstyrelsen henførte den anmeldte skade under arbejdsskadeforsikringsloven.
  • Afgørelsen var indanket af forsikringsselskabet, som henviste til, at oplysningerne om, at D var gledet i forbindelse med skaden først var fremkommet som svar på Sikringsstyrelsens spørgeskema den 15. november 1984.
  • Lovgrundlag: Lov om sikring mod følger af arbejdsskade, lovbekendtgørelse nr. 390 af 20. maj 1992, § 9

Metadata

Retsområder

Arbejdsskadeloven

Nøgleord

BevisvurderingArbejdsskadeErhvervssygdomUlykkeÆndret forklaring

Paragraffer

§ 5§ 7§ 9

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse 146-12

Udgivet: 2013-07-10

Som hovedregel gælder, at ulykker, der indtræffer på vej mellem hjemog fast arbejdsplads, ikke er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Baggrunden herfor er, at almindelig, daglig transport er en privat aktivitet, som arbejdsgiveren ikke har indflyd...

Ankestyrelsens principafgørelse U-17-08

Udgivet: 2013-07-11

Bursitis i skulderen kunne ikke anerkendes efter fortegnelsen over erhvervssygdomme. Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var medicinsk dokumentation for, at udsættelsen for vedvarende, udefra kommende tryk i dagevis eller i en længere periode kunne ...

Ankestyrelsens principafgørelse U-14-06

Udgivet: 2013-07-11

Ankestyrelsen har i principielt møde behandlet tre sager til afklaring af kravene til anerkendelse af rygsygdomme efter fortegnelsen over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 vedrørende gruppe B. 1. c, herunder om oplysningsgrundlaget var tils...