Ankestyrelsens principafgørelse U-17-08
Beskrivelse
Bursitis i skulderen kunne ikke anerkendes efter fortegnelsen over erhvervssygdomme. Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var medicinsk dokumentation for, at udsættelsen for vedvarende, udefra kommende tryk i dagevis eller i en længere periode kunne ...
Journalnummer
J.nr.: 1206306-08
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006 - § 5 og § 7
Bekendtgørelser
- Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 333 af 15. marts 2007 om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 - § 1, stk. 1, og stk. 2, og bilag 1. punkt J. 1.
Afgørelse
Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, men med ændret begrundelse.
Ankestyrelsen fandt ikke, at der for sikredes sygdom i skulderen var tale om et sygdomsbillede, som efter medicinsk dokumentation stemte overens med den skadelige påvirkning og sygdommen.
Sikredes skuldersygdom kunne derfor ikke anerkendes som en erhvervsbetinget sygdom efter erhvervssygdomsfortegnelsen.
Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem sikredes type arbejde som rengøringsassistent og udvikling af bursitis i skulderen.
Arbejdet havde heller ikke indebåret en sådan særlig påvirkning og belastning af skulderen, at dette kunne antages at medføre en særlig risiko for udvikling af bursitis.
Ankestyrelsen lagde i denne forbindelse vægt på, at sikrede fra 2003 til 2007 havde arbejdet som rengøringsassistent i en børnehave og på en skole, og at arbejdet havde indebåret afvekslende arbejdsopgaver.
Information
- Sikrede havde siden maj 2003 været ansat som rengøringsassistent og arbejdede både på en skole og i en børnehave. Der var tale om almindelig rengøringsarbejde, som indebar blandt andet gulvvask, rengøring af toiletter, aftørring af fliser med svamp over skulderhøjde, aftørring af lamper, skabe samt løft af fyldte spande.
- I slutningen af 2006 begyndte sikrede at få smerter i højre skulder. Efter en ultralyd-skanning i maj 2007 fik hun stillet diagnosen bursitis i højre skulder. Efterfølgende tilkom der smerter i venstre skulder, men ikke af samme karakter.
- Hun havde forud for arbejdet med rengøring haft ansættelser i henholdsvis 10 år og 9 år ved andre virksomheder, men havde ikke i relation til disse ansættelser gener fra skulderen.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-11
Ankestyrelsen har i principielt møde behandlet 3 sager om det nye ulykkesbegreb i lov om arbejdsskadesikring, der trådte i kraft 1. januar 2004 med henblik på afklaring af om den anmeldte skade var forårsaget af den anmeldte hændelse. Ved ulykke fors...
Udgivet: 2013-07-10
En skade pådraget under en fodboldturnering i forbindelse med et årligt tilbagevendende socialt arrangement på en stor arbejdsplads ansås for at være forårsaget af arbejdet eller de forhold, det var foregået under. Ankestyrelsen lagde vægt på, - at a...
Udgivet: 2013-07-11
En arbejdsgiver der ikke havde tegnet arbejdsskadeforsikring kunne klage over en afgørelse efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Ankestyrelsen lagde vægt på, at den uforsikrede arbejdsgiver utvivlsomt var part i sagen, og at der var klager...