Ankestyrelsens principafgørelse U-5-03

Lovhenvisninger

• Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 9, nr. 1

Afgørelse

Information

• En salgskonsulent, deltog i et firmaarrangement, som var arrangeret og betalt af arbejdsgiveren. Firmaarrangementet havde deltagelse af sikrede, de fleste af hendes kolleger, samt virksomhedens ledelse. Arrangement strakte sig over tre dage og omfattede to overnatninger på et skib.
• Sikrede oplyste, at der skete præsentation af fremtidige kurser for medarbejderne, lancering af nye produkter og uddeling af salgskonkurrencepriser. Desuden havde turen tillige til formål at skabe kollegialt samvær. Sikrede var nødt til at deltage i arrangementet, idet hun netop var blevet ansat i firmaet. Efter endt middag i restauranten på turens anden dag brød selskabet op midt på aftenen, hvorefter deltagerne fordeltes rundt på skibet. Sikrede opholdt sig på et af skibets diskoteker, og hun dansede med en kollega. Under dansen blev hun væltet omkuld af en beruset kvindelig passager og slog baghovedet.
• Efter Arbejdsskadestyrelsens afgørelse var der ikke tale om et ulykkestilfælde, der skyldtes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregik.
• Arbejdsskadestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at ulykkestilfældet ikke var sket under sikredes arbejde, men i fritiden. Den arbejdsmæssige del af arrangementet måtte anses for at være overstået midt på aftenen, hvor selskabet brød op og fordeltes rundt om på skibet. Alle vurderede, at der var tale om en mere privat fortsættelse af sammenkomsten på det tidspunkt, hvor sikrede kom til skade. Der var ikke nogen chef til stede i diskoteket.
• I klagen var anført, at der fra arbejdsgivers side var en forventning om deltagelse, og det var ikke frivilligt at deltage i arrangementet. Det ville ikke have været velset at undlade at deltage, og slet ikke for sikrede, der var nyansat i firmaet. De ansatte vidste intet om arrangementets faktiske placering forud for afrejsen.
• Arrangementet indeholdt både et fagligt og socialt indhold. Det var derfor absurd at skelne mellem fritid og arbejde i denne situation. Hele opholdet på båden måtte betragtes som arbejde, fordi sikrede ikke kunne tage hjem om aftenen. Sikrede skulle ikke bøde for, at arbejdsgiveren havde undladt at vælge et dagsarrangement på et mere typisk konferencested. Sikrede var i arbejdsgivers varetægt, da hun kom til skade. Det var i strid med lovgivningen om arbejdsskade, hvis hun skulle tegne en privat rejseforsikring mod uheld under turen.
• Sikredes dansepartner, da tilskadekomsten indtraf, blev på turen udnævnt til chef. Der var således en chef til stede, da hun kom til skade. Firmaets ledelse og direktør befandt sig samtidig på skibet, enten i samme diskotek eller et andet sted på båden. Sikrede kunne ikke oplyse navnene på disse chefer.
• Turen havde udover et salgsmæssigt formål også et socialt element. Det officielle arrangement var først afsluttet ved anløb i K-by på turens tredje dag.
• Der blev henvist til Sociale Meddelelser SM U-11-98 og til SM U-2-91, hvor der i begge tilfælde var sket anerkendelse.
• Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kunne ske anerkendelse af et ulykkestilfælde, der skyldtes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregik, når sikrede deltog i et flerdages firmaarrangement.