Ankestyrelsens principafgørelse 10-09
Beskrivelse
Højesteret fandt, at en skade, der opstod under et firmaarrangement ikke havde en sådan naturlig forbindelse med det firmaarrangement, som arbejdsgiveren var ansvarlig for, at skaden kunne henføres til arbejdets forhold. Skaden var derfor ikke omfatt...
Journalnummer
J.nr.: 1008491-06
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 9, nr. 1
Afgørelse
Højesterets dom af 3. juli 2008
Af de grunde, der var anført af landsretten, måtte ikke alene deltagelsen i konkurrencen, men også den efterfølgende sammenkomst i sommerhuset tilhørende firmaets direktør anses for et firmaarrangement.
Uheldet skete i forbindelse med en fodboldkamp, som nogle af deltagerne i sammenkomsten selv havde taget initiativ til. På et tidspunkt hældte M i kådhed øl i baglommen på en kollega. Kollegaen forfulgte herefter M. Han gled i det fugtige græs og slog knæet mod en parkeret bil.
Højesteret fandt, at uheldet under disse omstændigheder ikke havde en sådan naturlig forbindelse med det arrangementet, som firmaet var ansvarlig for, at der var grundlag for at anse uheldet for omfattet af § 9, nr. 1, i den dagældende lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
Herefter frifandt Højesteret Ankestyrelsen.
Information
- En stilladsarbejder M deltog sammen med sine kolleger i en konkurrence, hvor forskellige firmaer konkurrerede om at være hurtigst i en sejlads. Konkurrencen foregik i dagtimerne på en lørdag og uden for normal arbejdstid. De ansatte fik ikke løn for at deltage. Konkurrencen varede en dag.
- De ansatte tilmeldte sig arrangementet via arbejdsgiveren. De ansattes ægtefæller eller kærester var inviteret med til arrangementet. Firmaets ledelse deltog også i arrangementet, herunder direktøren og to andre chefer.
- Alle deltagere fra firmaet var iført trøjer påført firmaets navn.
- Efter sejladsen kørte de ansatte i egne biler til direktørens sommerhus. Ved ankomsten var der sat telte op, og der var sørget for mu¬sik og mad, som direktøren betalte udgifterne ved. De ansatte medbragte selv drikkevarer til eget brug.
- Efter spisningen begyndte en del af de ansatte at spille fodbold. M hældte for sjov øl i baglommen på en kollega, og kollegaen begyndte at løbe efter M. Ved et uheld gled M i græsset, der var fugtigt, da der var faldet dug. Han ramte en bil, der var parkeret på grunden, og fik derved en skade på højre knæ.
- Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse om, at det an¬meldte ulykkestilfælde ikke kunne anerkendes som en arbejds¬skade i henhold til § 9, nr. 1, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
- Begrundelsen var, at M’s knæskade ikke skyldtes arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregik. Arbejdsskadestyrelsen lagde særlig vægt på, at M’s skade skete under private former - nemlig under en fodboldkamp. Fodboldkampen foregik om aftenen, og kampen havde ikke rela¬tion til den konkurrence, som var arrangeret af firmaet.
- Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.
- Begrundelsen var, at M’s knæskade skete under fodboldspil efter afslutning af det egentlige firmaarrangement.
- M udtog stævning mod Ankestyrelsen med påstand om, at knæskaden var en ulykke, der skyldtes arbejdet eller de forhold, hvorunder det foregik.
- Ankestyrelsen nedlagde påstand om frifindelse.
- Landsrettens dom af 2. oktober 2006
- Landsretten lagde til grund, at baggrunden for at firmaet valgte at støtte virksomhedens deltagelse i konkurrencen om at sejle hurtigst, der fandt sted udenfor arbejds¬tiden, var at bakke op om medarbejdernes ønske om at deltage i konkurrencen for at styrke sammenholdet i virksomheden. Alle med tilknytning til virksomheden fik udleveret en firmatrøje, som blev båret under regattaen. Det efterfølgende arrangement i direktørens sommerhus, hvor M kom til skade, blev af firmaets ledelse etableret for, at medarbejderne kunne være sammen hele dagen. Der var ikke fastsat noget sluttids¬punkt herfor, og medarbejdere, der måtte ønske det, kunne i et vist omfang overnatte på stedet. Arrangementet blev i be¬tydeligt omfang finansieret af virksomheden.
- Landsretten fandt under disse omstændigheder, at M’s deltagelse i det samlede arrangement havde haft en sådan naturlig forbindelse med hans arbejde, at et eventuelt ulykkestilfælde under del¬tagelsen må anses for omfattet af den dagældende § 9, nr. 1, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
- Ankestyrelsen ankede dommen til Højesteret.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-11
En sygehjælper havde i 14 år haft rygbelastende arbejde med pleje af voksne med 20-25 daglige personløft/forflytninger. Efter ca. 6 år fik hun forbigående rygbesvær, men fortsatte arbejdet. Ankestyrelsen fandt, at tilfældet opfyldte betingelserne i f...
Udgivet: 2013-07-11
Ankestyrelsen har behandlet 2 sager, hvor arbejdsgiver havde anmodet om genoptagelse af anerkendelsesspørgsmålet. Arbejdsgiverne var i begge sager blevet dømt som erstatningsansvarlig skadevolder efter erstatningsansvarsloven. Sikrede havde ikke give...
Udgivet: 2013-07-11
En skadelidt havde arbejdet for sin arbejdsgiver på sin private bopæl, hvor han havde fået indrettet en hjemmearbejdsplads. På vej ud af sin private bopæl til et kundebesøg faldt skadelidte over en barnecykel, som hans barn havde efterladt på flisern...