Ankestyrelsens principafgørelse U-9-06
Beskrivelse
En skadelidt havde arbejdet for sin arbejdsgiver på sin private bopæl, hvor han havde fået indrettet en hjemmearbejdsplads. På vej ud af sin private bopæl til et kundebesøg faldt skadelidte over en barnecykel, som hans barn havde efterladt på flisern...
Journalnummer
J.nr.: 1004454-06
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 9
Afgørelse
Ankestyrelsen fandt, at der ikke var dokumenteret et ulykkestilfælde, der skyldtes arbejdet eller de forhold, hvorunder det foregik.
For at et ulykkestilfælde, der var sket i hjemmet, kunne anerkendes som en arbejdsskade, der skyldtes arbejdet eller de forhold hvorunder det foregik, krævedes det, at der var årsagsforbindelse mellem ulykkestilfældet og arbejdet for arbejdsgiveren.
Det havde herved betydning, hvilken indflydelse arbejdsgiveren havde haft på hjemmearbejdspladsens indretning, og hvilke forhold i og omkring boligen, skadelidte som privatperson havde ansvaret for og dermed bar risikoen for.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at skaden skete på vej fra huset og ud til bilen. Skadelidte faldt over en cykel, som hans barn havde efterladt på fliserne.
Ankestyrelsen vurderede på denne baggrund, at det alene måtte tilskrives cyklen, at skadelidte faldt. Arbejdsforholdene havde ikke haft indflydelse på, at cyklen lå på fliserne. Det kunne således ikke tilskrives arbejdets forhold, at skadelidte kom til skade.
Ankestyrelsen tiltrådte således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.
Information
- Det fremgik af sagen, at skadelidte havde hjemmearbejdsplads og arbejdede hjemme 2-3 dage om ugen. Den omhandlede dag skulle skadelidte ud til en kunde med vingaver. Skadelidte bar 2 kasser med vin fra privatboligen ud til bilen. Kasserne havde håndtag, og skadelidte havde en kasse i hver hånd. På vejen ud til bilen faldt skadelidte over sit barns cykel, der lå på fliserne. Skadelidte faldt forover. Skadelidte fik en forstrækning i ryggen og smerter i lænden, da han i et forsøg på at redde flaskerne ville rette sig op.
- Arbejdsskadestyrelsen afviste anerkendelse med den begrundelse, at skaden ikke skyldtes arbejdet eller de forhold, det foregik under. Der blev lagt vægt på, at det var en privat forpligtelse at rydde et gangareal.
- Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af lovens dækning af tilskadekomst, der opstod på den private bopæl, hvor skadelidte havde fået etableret en hjemmearbejdsplads.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2019-11-12
Principmeddelelsen er en sammenskrivning af 35-14 og U-13-01 og U-11-00. Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Meddelelsen har til formål at give et samlet billede af den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt, og som...
Udgivet: 2013-07-11
Ankestyrelsen fandt, at et ulykkestilfælde, der indtraf efter arbejdstid under en personalefest ikke skyldtes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregik. Festen var arrangeret af personaleforeningen i firmaet, og arbejdsgiveren havde ikke bid...
Udgivet: 2013-07-10
Højesteret fandt, at en skade, der opstod under et firmaarrangement ikke havde en sådan naturlig forbindelse med det firmaarrangement, som arbejdsgiveren var ansvarlig for, at skaden kunne henføres til arbejdets forhold. Skaden var derfor ikke omfatt...