Ankestyrelsens principafgørelse U-5-04

GældendeÅr: 2004Udgivet: 2013-07-11

Beskrivelse

Ankestyrelsen har behandlet 2 sager, hvor arbejdsgiver havde anmodet om genoptagelse af anerkendelsesspørgsmålet. Arbejdsgiverne var i begge sager blevet dømt som erstatningsansvarlig skadevolder efter erstatningsansvarsloven. Sikrede havde ikke give...

Journalnummer

J.nr.: 1005636-031001858-02

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 9, nr. 4, § 10, § 24, stk. 1 og § 40, stk. 2
  • Almindelige forvaltningsretlige principper - Ulovbestemte forvaltningsretlige principper -
  • Sagsfremstilling 1:
  • Sag nr. 1 - j.nr. 1005636-03
  • Arbejdsgivers advokat havde på vegne af arbejdsgiver ved brev af 24. november 2000 anket Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 17. november 2000. Til støtte for anken blev det anført, at lovens § 40, stk. 2, hjemler arbejdsgiveren mulighed for at få sagen genoptaget, idet det fremgår af bestemmelsen, at hvis der som følge af arbejdsskaden er udbetalt erstatning af en erstatningsansvarlig skadevolder eller dennes forsikringsselskab, har skadevolderen henholdsvis forsikringsselskabet krav på af arbejdsskadeforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at få godtgjort det erstatningsbeløb af samme art, som arbejdsskadeforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har pligt til at betale på det tidspunkt, hvor kravet fremsættes.
  • Ved Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 17. november 2000 fik arbejdsgiver afslag på genoptagelse af sikredes arbejdsskadessag. Arbejdsskadestyrelsen begrundede afgørelsen med, at arbejdsgiver efter arbejdsskadesikringsloven ikke har partsstatus i en arbejdsskadesag, men alene har ankeret for så vidt angår afgørelser om anerkendelse, jf. lovens § 55. Da der ikke forelå samtykke fra sikrede, kunne sagen ikke genoptages.
  • Det fremgik af sagen, at Arbejdsskadestyrelsen den 27. december 1991 modtog en anmeldelse fra Direktoratet for Arbejdstilsynet om en formodet arbejdsbetinget lænderyglidelse hos sikrede.
  • Arbejdsskadestyrelsen traf første gang afgørelse om anerkendelse i sagen den 12. november 1993. Arbejdsskadestyrelsen afslog at anerkende sikredes lænderyglidelse som en arbejdsskade. Ved afgørelsen lagde Arbejdsskadestyrelsen vægt på, at Erhvervssygdomsudvalget på sit møde den 26. oktober 1993 indstillede, at tilfældet blev afvist, idet lidelsen ikke udelukkende eller i overvejende grad skyldtes arbejdet. Udvalget lagde ved indstillingen vægt på, at der ikke havde været tale om tilstrækkelig tungt rygbelastende arbejde. De enkelte emner havde overvejende vejet under 8 kg.
  • Ved brev af 30. november 1993 klagede sikredes forbund over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.
  • Ankestyrelsen stadfæstede den 8. juli 1994 Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Begrundelsen var, at sikredes lænderyglidelse ikke var omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme. Ankestyrelsen var endvidere enig med Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget i, at det ikke var godtgjort, at hendes lidelse udelukkende eller i overvejende grad skyldtes arbejdets særlige art. Ved vurderingen lagde Ankestyrelsen vægt på, at der kun var dokumenteret omkring 5 års rygbelastende arbejde, at de enkelte emner havde vejet mellem 6 kg og 23 kg, og at sikrede dagligt havde løftet ca. 6 - 10 tons, men ikke mere.
  • Arbejdsgivers advokat anmodede ved brev af 9. december 1999 Arbejdsskadestyrelsen om at genoptage sikredes sag. Det blev gjort gældende, at sikredes ryglidelse måtte kunne anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven, idet landsretten havde fundet det godtgjort, at lidelsen skyldtes en skadelig påvirkning under arbejdet hos arbejdsgiveren.
  • Det fremgik bl.a. af den vedlagte udskrift af domsbogen fra landsretten, at arbejdsgiver den 19. november 1999 blev dømt til, at betale sikrede 674.008 kr. med tillæg af procesrente.
  • Arbejdsgivers advokat oplyste, at sikredes advokat meget klart havde afvist at begære sikredes arbejdsskadesag genoptaget.
  • Ankestyrelsen stadfæstede den 11. april 2001 Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om, at sagen ikke kunne genoptages. Arbejdsgivers forsikringsselskab indgav den 14. august 2001 stævning mod Ankestyrelsen.
  • Ankestyrelsen har i forbindelse med den verserende retssag forvaltningsretligt genoptaget sin egen afgørelse af 11. april 2001.

Afgørelse

Sagen blev hjemvist til Arbejdsskadestyrelsen til ny behandling og afgørelse.

Det betød, at Arbejdsskadestyrelsens afgørelse ikke længere var gældende. Arbejdsskadestyrelsen skulle træffe en ny afgørelse.

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse var truffet på et retsgrundlag, som nu var ophævet.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at en arbejdsgiver ved subrogation - hvorved forstås, at en tredjemand ved at fyldestgøre fordringshaveren indtræder i dennes rettigheder - er indtrådt i den sikredes retskrav på at begære en sag genoptaget og få denne behandlet efter arbejdsskadesikringsloven.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at arbejdsgiver havde betalt erstatning efter erstatningsansvarsloven som skadevolder og derfor havde krav på at få godtgjort det erstatningsbeløb af samme art, som arbejdsskadeforsikringsselskabet måtte have pligt til at betale på det tidspunkt, hvor kravet blev fremsat, jf. § 40, stk. 2.

Arbejdsgiver havde derfor en individuel, konkret og aktuel interesse i, at arbejdsskadesagen blev genoptaget - ligesom arbejdsgiveren efter de almindelige retsplejemæssige regler havde en retlig interesse i domstolsprøvelse af spørgsmålet om genoptagelse af en sag - og at dette efter de almindelige forvaltningsretlige principper ville føre til, at en arbejdsgiver blev betragtedes som part i en genoptagelsessag.

Ankestyrelsen fandt således, at en arbejdsgiver efter at have betalt erstatning efter erstatningsansvarsloven som skadevolder har en konkret individuel interesse i, at en arbejdsskadesag bliver genoptaget.

Ankestyrelsen bemærkede dog at en arbejdsgiver ikke kunne opnå en større ret end den ret den sikrede har. Dette gjaldt både i relation til at få sagen genoptaget indenfor de i loven fastsatte tidsfrister og ved fastsættelse af erstatningen.

Metadata

Retsområder

Arbejdsskadeloven

Nøgleord

ArbejdsskadeArbejdsgivers indtrædelsesretRetlig interesseErstatningsansvarslovenGenoptagelse

Paragraffer

§ 24§ 38§ 40§ 10§ 9§ 55

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse 165-11

Udgivet: 2013-07-10

Når erhvervsevnetabsprocenten for en deltidsansat skal fastsættes, er udgangspunktet, at skadelidte har fuld erhvervsevne på skadestidspunktet, medmindre der foreligger oplysninger om andet. Som udgangspunkt er det uden betydning for fastsættelse af ...

Ankestyrelsens principmeddelelse 2-20

Udgivet: 2020-03-12

Hvis en tilskadekommen var tilknyttet efterlønsordningen, kan en arbejdsskade betyde, at tilskadekomne ikke optjener de efterlønspræmier, som vedkommende ville have gjort, hvis arbejdsskaden ikke var sket. Højesteret har i dommen offentliggjort som U...

Ankestyrelsens principafgørelse U-6-96

Udgivet: 2013-07-11

I en sag om erhvervsevnetabserstatning på grund af en lettere hjerne skade som følge af udsættelse for opløsningsmidler har Højesteret fastslået, at Ankestyrelsen ved sin vurdering af størrelsen af tab af erhvervsevne efter arbejdsskadeforsikringslov...