Ankestyrelsens principafgørelse U-14-83

Lovhenvisninger

• Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 390 af 20. maj 1992 - § 31
• Note:
• *) Note: Sammenhold med SM U-1-83 om 1. gangs tildeling af løbende ydelse til efterladte ægtefæller.

Afgørelse

Information

• Sag nr. 1 - j.nr. 12175-82: En kvinde, der var blevet enke i februar 1979 som 47-årig havde ved Sikringsstyrelsens afgørelse af 2. juli 1979 fået tillagt løbende ydelse efter arbejdsskadeforsikringsloven for en periode på 3 år. I februar 1982 anmodede hun om forlængelse af perioden.
• Om enkens arbejdsmæssige og økonomiske forhold var det oplyst, at hun forud for ægtefællens død ikke havde haft udearbejde siden 1959, men havde haft indtægt som medhjælpende hustru. I 1978 var indtægten som medhjælpende hustru 49.700 kr. Fra 1. oktober 1979 fik hun arbejde som nattevagt på et plejehjem 18 timer ugentlig. Arbejdsindtægten var i 1980 og 1981 henholdsvis 70.525 kr. og 55.892 kr. I 1982 forventede hun at få en arbejdsindtægt på 58.000 kr. og renteindtægter på ca. 17.000 kr. og aktieudbytte på ca. 600 kr. Endvidere ville hun få udbetalt ca. 11.000 kr. i børnetilskud samt løbende ydelse efter arbejdsskadeforsikringslovens § 31 til et mindreårigt barn. Enkens samlede udgifter var opgjort til ca. 58.000 kr.
• Sikringsstyrelsen fandt under hensyn til enkens erhvervsmæssige og økonomiske forhold ikke pågældende berettiget til yderligere løbende ydelse udover 3 år.
• Sagen blev anket af enken.
• Det oplystes pr. april 1983, at enken arbejdede 19 ½ time ugentlig og ikke havde mulighed for yderligere udvidelse af arbejdstiden. Pågældendes bruttoløn udgjorde 1173 kr. ugentlig svarende til ca. 60.500 kr. årlig. Enkens arbejdsindtægt i 1982 udgjorde 67.715 kr.
• Sagsfremstilling:
• Sag nr. 2 - j.nr. 12853-82: En kvinde, der var blevet enke i april 1979 som 48-årig havde ved Sikringsstyrelsens afgørelse af 27. august 1979 fået tillagt løbende ydelse efter arbejdsskadeforsikringslovens § 31 for en periode på 3 år. I april 1982 havde enken anmodet om forlængelse af perioden.
• Om enkens arbejdsmæssige og økonomiske forhold fremgik det, at hun var uden uddannelse og ikke havde haft erhvervsmæssig beskæftigelse siden ægteskabets indgåelse i 1956. Efter dødsfaldet havde hun modtaget enkepension og fra årsskiftet 1980/1981 havde hun haft 3 timers rengøringsarbejde daglig. Enken havde i 1982 haft en arbejdsindtægt på ca. 42.000 kr. og en renteindtægt på ca. 14.000 kr. Hun havde endvidere fået udbetalt enkepension med ca. 8.000 kr. Hertil kom løbende ydelse efter arbejdsskadeforsikringslovens § 31 samt løbende ydelse og børnetilskud til en mindreårig datter. Om formueforholdene fremgik det af selvangivelse for 1982, at hun havde et bankindestående på ca. 140.000 kr. og pantebreve til en kursværdi af 32.000 kr. Endvidere havde hun en ejendom, der var vurderet til 330.000 kr. med en gæld på 23.000 kr,
• Under henvisning til enkens sociale og økonomiske forhold fandt Sikringsstyrelsen ikke enken berettiget til yderligere løbende ydelse udover 3 år.
• Sagen blev anket af enken.
• Ifølge arbejdsskadeforsikringslovens § 31 har den, der er berettiget til overgangsbeløb efter § 30, stk. 1-3, og som ved skadelidtes død har mistet en forsørger, eller som ved dødsfaldet på anden måde har fået sine forsørgelsesmæssige forhold forringet, ret til erstatning herfor. Erstatningen fastsættes under hensyn til forsørgelsens omfang og den efterladtes muligheder for at forsørge sig selv, når alder, helbredstilstand, uddannelse, beskæftigelse samt forsørgerforhold og økonomiske forhold tages i betragtning.
• Erstatning ydes i form af en tidsbestemt løbende ydelse, som årligt udgør 30% af afdødes årsløn. Perioden kan højst fastsættes til 10 år.
• Efter den tidligere gældende lov om ulykkesforsikring havde enker ret til en fast årlig ydelse uanset egne indtægter og erhvervsmuligheder.
• Ifølge forarbejderne til lov om arbejdsskadeforsikring (betænkning nr. 792 og bemærkningerne til lovforslaget) har det med formuleringen af § 31 været tilsigtet, at det retlige kriterium skulle afløses af en individuel økonomisk vurdering af enkens muligheder for at forsørge sig selv under hensyntagen til de i lovbestemmelsen nævnte forhold.