Ankestyrelsens principafgørelse U-1-83

Lovhenvisninger

• Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 390 af 20. maj 1992 - § 31

Afgørelse

Information

• Sag nr. 1 - j.nr. 13785-81: 22-årig enke efter støberiarbejder, der afgik ved døden den 29. april 1981 som følge af en arbejdsulykke. 1 fællesbarn født 1980. Enken var uddannet som butiksassistent, men have ikke haft erhvervsmæssig beskæftigelse efter barnets fødsel.
• Økonomiske forhold før dødsfaldet: Afdødes arbejdsindtægt for 1978, 1979 og 1980 udgjorde henholdsvis 76.109 kr., 86.213 kr. og 98.261 kr. Enkens arbejdsindtægt udgjorde i samme år henholdsvis 21.269 kr., 43.204 kr. og 23.290 kr. I 1980 havde enken endvidere modtaget barselsdagpenge med 11.256 kr. og arbejdsløshedsdagpenge med 19.620 kr.
• Økonomiske forhold efter dødsfaldet: Enken modtog arbejdsløshedsdagpenge med 1.398 kr. pr. uge. Herudover fik hun børnetilskud med 1.369 kr. pr. kvartal samt børneydelse efter arbejdsskadeforsikringsloven med 859 kr. månedlig. Endvidere havde enken fået udbetalt et overgangsbeløb på 24.500 kr. efter arbejdsskadeforsikringsloven. Ved dødsfaldet var der udbetalt en gruppelivsforsikring på 40.145 kr. Enken havde overtaget den fælles faste ejendom, som var erhvervet i oktober 1979. Ejendommen var vurderet til 322.000 kr. med en prioritetsgæld på 430.500 kr. Den samlede årlige boligudgift udgjorde 58.330 kr. eller 4.860 kr. pr. måned. Herudover var der faste årlige udgifter på ialt 18.853 kr., heraf afbetaling på bil 10.560 kr.
• Sikringsstyrelsen havde tillagt enken løbende ydelse på 30.900 kr.i 2 år, jf. arbejdsskadeforsikringslovens § 31. Afgørelsen var begrundet med, at 2 år måtte anses for at være en rimelig periode for enken til at afklare den økonomiske og arbejdsmæssige situation.
• Enken ankede med henblik på at få forlænget erstatningsperioden til 10 år, idet hun anførte, at en erstatningsperiode på 2 indebar, at hun var nødsaget til at afhænde familiens hus, da hun ikke ville være i stand til at betale de løbende udgifter på ejendommen, når ydelsen efter lovens § 31 bortfaldt. Sagsfremstilling:
• Sag nr. 2 - j.nr. 10184-82: 30-årig enke efter chauffør, der afgik ved døden i september 1980 som følge af en arbejdsulykke. 1 fællesbarn født 1971. Endvidere efterlod afdøde sig et særbarn født 1970. Enken, der var ufaglært, havde erhvervsarbejde på fuld tid.
• Økonomiske forhold før dødsfaldet: Afdødes bruttoarbejdsindtægt for 1978 og 1979 udgjorde henholdsvis 98.507 kr. og 122.624 kr. Enkens indtægt var i samme år henholdsvis 64.662 kr. og 71.896 kr. Familien, der boede i et nyopført hus, havde i 1979 renteudgifter på 75.910 kr., heraf byggelånsrenter på 57.104 kr.
• Økonomiske forhold efter dødsfaldet: Enken havde i forbindelse med dødsfaldet fået udbetalt 156.000 kr. fra en livsforsikring og fra en gruppelivsforsikring 28.800 kr. til sig selv og 8.400 kr. til fællesbarnet. Hun fik endvidere tillagt et overgangsbeløb på 22.500 kr. efter arbejdsskadeforsikringslovens § 30. Afdødes børn fik tillagt en løbende årlig ydelse indtil det fyldte 18. år i henhold til arbejdsskadeforsikringslovens § 32. Endvidere fik enken børnetilskud til fællesbarnet. Enken havde oplyst, at hun i april 1981 havde en arbejdsindtægt på 40 kr. i timen. Hendes årlige udgifter var på samme tidspunkt opgjort til 103.500 kr. vedrørende boligen og 42.000 kr. til øvrige leveomkostninger.
• Sikringsstyrelsen havde under henvisning til enkens alder samt oplysningerne om hendes arbejds- og helbredsmæssige forhold samt de økonomiske forhold ikke fundet pågældende berettiget til løbende ydelse efter arbejdsskadeforsikringslovens § 31.
• I anken havde enken anført, at det forekom urimeligt, at forsikringsydelser udbetalt fra private forsikringer skulle have indflydelse på erstatningen efter arbejdsskadeforsikringsloven.
• Efter arbejdsskadeforsikringslovens § 31, stk. 1, har den, der er berettiget til overgangsbeløb efter lovens § 30, stk. 1-3, og som ved skadelidtes død har mistet en forsørger eller som ved dødsfaldet på anden måde har fået sine forsørgelsesmæssige forhold forringet, ret til en erstatning herfor. Erstatningen fastsættes under hensyn til forsørgelsens omfang og den efterladtes muligheder for at forsørge sig selv, når alder, helbredstilstand, uddannelse, beskæftigelse samt forsørgerforhold og økonomiske forhold tages i betragtning.
• Ifølge § 31, stk. 2, ydes erstatning i form af en tidsbestemt løbende ydelse. Perioden kan højst fastsættes til 10 år.
• Efter lovens § 31, stk. 5, 2. punktum, kan en efterladt, der har fået tilkendt erstatning efter lovens § 31, stk. 1, inden for en frist af 5 år efter ydelsens ophør kræve erstatningsspørgsmålet genoptaget med henblik på tilkendelse af yderligere tidsbestemt løbende ydelse.