Ankestyrelsens principafgørelse D-18-04

GældendeÅr: 2004Udgivet: 2013-07-11

Beskrivelse

Der var ikke grundlag for at nægte en arbejdsgiver ret til refusion af barselsdagpenge, selv om beløbet allerede var udbetalt som dagpenge til lønmodtageren for samme periode. Begrundelsen var, at arbejdsgiveren ikke kunne anses for en person, der mo...

Journalnummer

J.nr.: 7000043-04

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 761 af 11. september 2002 - § 26, stk. 1
  • Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 72 af 6. februar 2004 - § 11, stk. 2
  • Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 54

Afgørelse

Arbejdsgiveren havde ret til refusion for perioden 10. april til 9. maj 2003.

Ankestyrelsen lagde til grund, at efter retssikkerhedslovens § 11, stk. 1 (nu § 11, stk. 2) har en person, der modtager hjælp, pligt til at oplyse kommunen om ændringer i sine forhold, der kan have betydning for hjælpen.

Ankestyrelsen fandt, at en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom eller barsel, ikke kan anses for at være en person, der modtager hjælp i retssikkerhedslovens forstand.

Det fremgik heller ikke af de underskrevne dagpengeskemaer, at arbejdsgiveren havde pligt til at underrette kommunen om fremtidige ændringer af forholdene.

Den omstændighed, at dagpengene for den pågældende periode allerede var udbetalt til lønmodtageren, var uden betydning for arbejdsgiverens ret til refusion, da dagpengene var udbetalt med urette, og uden at der havde foreligget en anmodning om dagpenge fra lønmodtageren, jf. dagpengelovens § 19.

Information

  • En lønmodtager blev sygemeldt i august 2002. Arbejdsgiveren anmodede om refusion efter udløbet af 2-ugers perioden. Kort tid efter oplyste arbejdsgiveren til kommunen, at han nu var blevet klar over, at fraværet skyldtes graviditet. Lønudbetalingen ville derfor ophøre den 2. september 2002.
  • Kommunen udbetalte herefter dagpenge til lønmodtageren, som havde termin den 28. marts 2003, på grundlag af indhentede lægeerklæringer.
  • I overensstemmelse med den faglige overenskomst udbetalte arbejdsgiveren løn fra fødselstidspunktet den 9. april 2003 og søgte herefter rettidigt om refusion for perioden 10. april til 9. maj 2003.
  • Kommunen gav afslag på refusion, idet dagpengene allerede var udbetalt til lønmodtageren. Kommunen henviste til, at arbejdsgiveren ikke havde oplyst, at han genoptog udbetalingen af løn, idet det var kommunens opfattelse, at pligten til at give oplysning om ændrede forhold efter retssikkerhedslovens § 11 påhvilede både lønmodtageren og arbejdsgiveren.
  • Lønmodtageren havde ikke orienteret kommunen om hverken fødselstidspunktet eller udbetalingen af løn fra arbejdsgiveren.
  • Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse med den begrundelse, at arbejdsgiveren ikke havde nogen anmeldelsespligt over for kommunen ved fravær på grund af barsel og opfyldte dagpengelovens betingelser for ret til refusion. Det forhold, at kommunen havde udbetalt dagpengene til lønmodtageren, kunne ikke medføre, at refusionskravet herefter blev en sag mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren.
  • Kommunen klagede over nævnets afgørelse og gjorde bl.a. gældende, at retssikkerhedslovens § 11 om oplysningspligt også gælder en arbejdsgiver, da denne efter dagpengelovens § 26 indtræder i lønmodtagerens ret til dagpenge. Endvidere, at arbejdsgiveren skriver under på, at han skal oplyse om ændringer. Arbejdsgiveren må være bundet af, at han på et tidligere dagpengeskema havde oplyst, at lønudbetalingen ophørte den 2. september 2002.
  • Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om arbejdsgiveren havde ret til refusion i en situation, hvor der var udbetalt dagpenge til lønmodtageren, fordi kommunen ikke var klar over, at lønmodtageren efter overenskomsten havde ret til løn fra fødselstidspunktet.

Metadata

Retsområder

BarselslovenRetssikkerhedslovenSygedagpengeloven

Nøgleord

RefusionArbejdsgivers oplysningspligtBarselsdagpenge

Paragraffer

§ 26§ 11§ 54

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse D-19-99

Udgivet: 2013-07-11

En kvinde, der havde modtaget sygedagpenge samtidig med, at hun gennemførte en erhvervsmæssig uddannelse og således havde tilsidesat sin oplysningspligt, havde ikke pligt til at tilbagebetale de sygedagpenge, hun havde modtaget med urette i uddannels...

Ankestyrelsens principafgørelse R-6-02

Udgivet: 2013-07-11

Ankestyrelsen fandt, at A kommune var forpligtet til at stille nødvendige hjælpemidler - herunder en plejeseng - til rådighed for ansøgeren også under dennes midlertidige ophold i sommerhus i B kommune, hvor ansøgeren modtog hjemmehjælp. Ankestyrelse...

Ankestyrelsens principafgørelse D-5-94

Udgivet: 2013-07-11

Arbejdsgiveren havde ret til refusion i nedsatte dagpenge i forbindelse med lønmodtagerens delvise genoptagelse af arbejdet, selv om arbejdet var fordelt på 2 hele og 1 halv dag om ugen, idet lægen havde skønnet, at lønmodtageren kunne genoptage arbe...