Ankestyrelsens principafgørelse A-32-01

Lovhenvisninger

• Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001 - § 46, stk. 1 og § 50, stk. 4
• Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 46
• Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. maj 2008 - § 27, stk. 3

Afgørelse

Information

• Ansøger havde fået bevilget støtte til gennemførelse af en uddannelse som konsulent indenfor EDB. Fra den 1. februar 1999 blev der bevilget revalideringsydelse.
• I december 1998 blev kommunen opmærksom på, at ansøger var registreret hos skatteforvaltningen med et overskud på 50.000 kr. fra selvstændig virksomhed.
• I slutningen af januar 1999 blev der holdt et møde mellem kommunen og ansøger.
• Ansøger blev gjort bekendt med sin oplysningspligt, hvis han fik indtægter og skrev samme dag under på en erklæring om oplysningspligt.
• Ansøgers firma blev samme dag afmeldt. I 1998 havde der været en omsætning på 281.1666 kr. uden moms, men ingen aktivitet i 1999.
• Kommunen mente ikke, der var grundlag for tilbagebetaling, da ansøger ikke tidligere var orienteret om sin oplysningspligt.
• Kommunen foretog opfølgning i juni 1999, uddannelsen forløb planmæssig.
• I august 1999 oplyste ansøger, at han sideløbende med uddannelsesforløbet ønskede en praktikplads, hvor han kunne øve sig.
• Fra den 14. oktober 1999 fandt kommunens jobkonsulent en praktikplads til ansøger 14 timer pr. uge.
• Den 15. november rettede ansøger henvendelse til kommunen, idet han ønskede oplyst, om kommunen kunne være behjælpelig med at etablere selvstændig virksomhed.
• På et møde med kommunen i januar 2000 blev ansøger orienteret om regler for fradrag af indtægter over 12.000 kr., og at dette også gjaldt for indtægt fra selvstændig virksomhed. Samme dag blev det oplyst, at det etablerede praktikforhold var ophørt.
• Den 2. februar oplyste ansøgers ægtefælle, at ansøger havde skaffet sig en praktikplads og der ville blive givet nærmere besked.
• Midt i april meddelte kommunens jobkonsulenter, at de mente, ansøger drev selvstændig virksomhed.
• I begyndelsen af maj 2000 meddelte ansøger, at han havde været i praktik i 2 måneder, men at praktikken var ophørt.
• Den 9. september 2000 konstaterede kommunen, at der den 1. marts 1999 var blevet oprettet et nyt firma med A som direktør. Materiale vedr. firmaet blev fundet hos ansøger ved fogedforretning den 9. september. Materialet bestod bl.a. af et antal fakturaer, der var udstedt af ansøger henholdsvis den 21. februar, 5. marts og 27. marts 2000 samt et brev fra ansøger og hans familie til A dateret 20. februar 1999. Firmaet havde haft en omsætning på 207.000 kr. i 1999 og 178.000 kr. i perioden 1. januar 2000 til 9. september 2000.
• På grundlag af disse oplysninger besluttede kommunen at bringe revalideringsydelsen til ophør med udgangen af september 2000, idet kommunen ikke længere fandt, at ansøger opfyldte betingelserne efter aktivlovens §§ 46, 52, 57 og 63, stk. 1.
• Ansøger bekræftede i en redegørelse i marts 2001, at han den 25. januar 1999 blev orienteret om, at han ikke måtte drive selvstændig virksomhed, og at aftalen blev, at han skulle afmelde sit SE-nummer. Han spurgte dog samtidig om, hvordan han skulle bevare de meget få kunder, han havde. Til dette skulle han have fået oplyst, at han kunne arbejde under et andet SE-nummer.
• Ansøger benægtede, at han havde drevet selvstændig virksomhed i perioden 1. februar 1999 til 30 september 2000.
• Ansøgers advokat oplyste den 14. februar 2001, at ansøger havde drevet selvstændig virksomhed fra den 2. oktober 2000.
• Nævnet fandt, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til, at kommunen kunne tage stilling til, hvorvidt standsning af revalideringsydelse havde været berettiget. Nævnet havde derfor hjemvist sagen til fornyet behandling og afgørelse efter indhentning og stillingtagen til yderligere oplysninger.
• Nævnet begrundede afgørelsen med, at det var uklart, af hvilken årsag og med hvilken begrundelse kommunen stoppede udbetaling af revalideringsydelse, idet kommunen henviste til flere forskellige bestemmelser i aktivloven.
• I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at sagen havde principiel betydning i forhold til aktivlovens §§ 46, 52, 57 og 58. Kommunen ønskede en vurdering af, i hvor stort omfang en borger må have erhvervsarbejde ved siden af sin revalideringsydelse, og i hvor høj grad kommunen skal godtgøre dette, når borgeren ikke ønsker at medvirke til sagens oplysning.
• Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om kommunen havde været berettiget til at standse udbetalingen af revalideringsydelse til ansøger under hensyntagen til, at det ved indberetning af skattekort for 1999 blev konstateret, at ansøger ved siden af revalideringsforløbet drev selvstændig virksomhed.