187-09

En kommune standsede den 28. januar 2009 udbetalingen af sygedagpenge efter den 15. januar 2009, idet kommunen fandt, at der ikke var en rimelig grund til, at borgeren ikke havde medvirket ved kommunens opfølgning. Borgeren havde ikke afleveret oplysningsskemaet rettidigt til kommunen.

Kommunen sendte den 6. januar 2009 oplysningsskema til borgeren med svarfrist senest den 14. januar 2009. I medfølgende brev blev borgeren udførligt orienteret om de dagpengemæssige konsekvenser af ikke at returnere oplysningsskemaet til tiden.

Da kommunen ikke modtog oplysningsskemaet til tiden, sendte kommunen den 15. januar 2009 partshøringsbrev til borgeren med anmodning om at indsende sin forklaring til kommunen senest den 23. januar 2009, hvis der var en rimelig grund til, at oplysningsskemaet ikke var returneret rettidigt.

Den 23. januar 2009 modtog kommunen et udfyldt oplysningsskema fra borgeren. Der var heri intet oplyst om, hvorfor oplysningsskemaet var returneret for sent.

Den 30. januar 2009 ringede borgeren til kommunen og oplyste, at grunden til, at oplysningsskemaet ikke var sendt rettidigt, skyldtes, at han ikke troede, at det var nødvendigt, da han var startet delvist på arbejde igen fra den 15. december 2008. Han oplyste samtidig, at han nu var sygemeldt fuldt ud igen.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse.

Nævnet fandt ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger ikke, at den sene fremsendelse af oplysningsskemaet skyldtes modvillighed fra borgerens side til at medvirke ved kommunens opfølgning.

Kommunen klagede over beskæftigelsesankenævnets afgørelse.

Kommunen fandt det af principiel betydning for lignende sager, at der blev taget stilling til som supplement til Principafgørelserne D-7-07 og D-5-08, om en kommune efter sygedagpengelovens § 21, stk.1, nr. 3, også skulle foretage en konkret vurdering af, om den sene fremsendelse af oplysningsskemaet var udtryk for modvillighed fra borgerens side til at medvirke til opfølgning eller ej.

Beskæftigelsesankenævnet fastholdt sin afgørelse ved genvurderingen og anførte supplerende, at det efter nævnets vurdering ville være i strid med den almindelige forvaltningsrelige grundsætnng om proportionalitet at fratage retten til dagpenge.

Sagen blev behandlet i principielt møde til belysning af praksis vedrørende rimelig grund i sygedagpengelovens § 21, stk. 1, nr. 3.