Ankestyrelsens principmeddelelse 7-24 om tabt arbejdsfortjeneste, personkreds, rammebestemmelse

Sag nr. 1, j.nr. 24-16222 Du har klaget over X kommunes afgørelse om afslag på dækning af tabt arbejdsfortjeneste. X kommune afgjorde sagen den 12. januar 2024. Ankestyrelsen har nu afgjort din sag. Resultatet er: Du har ikke ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til pasning af X i hjemmet. Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, og at afgørelsen ikke ændres. Begrundelse for afgørelsen Sådan vurderer vi sagen Ankestyrelsen tilsidesætter ikke kommunens vurdering af, at X ikke har en betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Det forhold, at kommunen har begået fejl i sagsbehandlingen ændrer ikke resultatet af vores afgørelse, fordi Ankestyrelsen har kunnet rette op på fejlene. Hvad er afgørende for resultatet Det fremgår af sagen, at du den 6. december 2023 søger om dækning af tabt arbejdsfortjeneste med 34 timer om ugen i forbindelse med, at X på tidspunktet for din ansøgning ikke er i skole. Ved vurderingen lægger vi vægt på oplysningerne fra skolens underretning af den 13. oktober 2023, hvor skolen beskriver, at X fra første skoledag har været ked af at komme i skole, og at hans tristhed/vrede de første dage var tiltagende, da han slog, sparkede og skældte ud på de voksne omkring ham. Vi lægger hertil vægt på, at skolen i underretningen af den 13. december 2023 også oplyser, at X har haft 35 fraværsdage siden skolestart og har en fraværsprocent på 42 %, samt at det fremgår af oplysninger fra tværfagligt møde af den 18. januar 2024, at X har 52 % fravær. Vi lægger dog også vægt på, at skolen i underretningen fra oktober beskriver, at det siden opstarten er blevet meget bedre, om end det endnu ikke er problemfrit. Skolen beskriver, at i selve skoletiden er der ikke noget at bemærke på ham – han er glad og smilende, er aktivt deltagende i undervisningen, er fagligt dygtig og leger med de andre børn. De beskriver, at han er glad for at være i skolen, har det godt, er godt med, er kvik, klog og empatisk. Vi lægger også vægt på oplysningerne fra TF-møde den 18. januar 2024, hvor det beskrives, at X går til karate og rigtigt gerne vil mødes med andre i fritiden. Det fremgår også af notat over kommunens samtale med dig den 8. februar 2024, at X har legeaftaler både ude og hjemme og er blevet bedre til at komme ud. Det fremgår af bekymringsskrivelse fra lægen af den 20. november 2023, at du til lægen oplyser, at når X er derhjemme er han glad og tilfreds, vil gerne have legeaftaler med klassekammerater og børn på vejen, fagligt på ingen måde er udfordret og har været stort set upåfaldende i børnehaven, om end han har været sensitiv. Vi finder, at kommunen har inddraget tilstrækkelige og relevante oplysninger i vurderingen af sagen. Kommunen har herefter foretaget en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt X har en betydelig og varigt nedsat funktionsevne. På den baggrund tilsidesætter vi ikke kommunens vurdering af, at X ikke har en betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Oplysningerne fremgår særligt af kommunens afgørelse og genvurdering, din klage, underretninger fra skolen af den 12. oktober og den 13. december 2023, underretning fra lægen af en 20. november 2023 og referat fra tværfagligt møde den 18. januar 2024. Vi er opmærksomme på, at det fremgår af sagens oplysninger, at X har svært ved at komme ud af døren om morgenen, at det har været en massiv kamp at få ham afsted, og at han oftest er blevet slæbt ind skrigende i skolen. Vi er også opmærksomme på dine oplysninger om, at han er kommet mere i trivsel i forbindelse med, at I ikke længere tvinger ham afsted i skole, men når der arbejdes med ham i forhold til at skulle eksponeres for skole, så får han det værre. Du oplyser, at X udtaler, at han ikke rummer larm eller mange børn. Du oplyser også, at X har udadreagerende adfærd, når han bliver presset, hvilket kommer til udtryk ved at han slår, sparker, spytter og kaster med ting, og at på trods af dine gentagne forsøg på at støtte, motivere og eksponere ham, som du er blevet bedt om, da har intet haft den ønskede effekt. Vi er endeligt også opmærksomme på, at du henviser til en udtalelse fra lederen af den integrerede institution, som X gik i, hvor vedkommende beskriver X’s udfordringer, da han gik i vuggestue. Oplysningerne kan dog ikke føre til en anden vurdering af sagen. Det skyldes, at der ved vurderingen af, om funktionsevnen er betydeligt nedsat, skal foretages en bred vurdering i forhold til den samlede livssituation. I denne vurdering indgår blandt andet funktionsnedsættelsens betydning for barnets aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold m.v. Den omstændighed, at X har en høj fraværsprocent i skolen, har svært ved at komme i skole og reagerer efter endt skoledag, kan derfor ikke i sig selv føre til, at X’s funktionsniveau anses for betydeligt nedsat, når der er oplysninger om, at X, når han er i skole, er glad for at være i skolen, er godt med og har det godt, og at X også i den periode, hvor han ikke kommer fuld tid i skole, deltager i en fritidsaktivitet og har legeaftaler både ude og hjemme. Du mener, at familieafdelingen ikke har baggrund for at kunne vurdere, om X har en betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Vi bemærker hertil, at vurderingen af, om et barn har en betydelig og varigt nedsat funktionsevne beror på et socialfagligt skøn. Dette ændrer ikke ved vores vurdering af sagen. Den omstændighed, at kommunen efter ordlyden i barnets lov § 80, stk. 1, skal tilbyde særlig hjælp og støtte efter reglerne i kapitel 8 (herunder dækning af tabt arbejdsfortjeneste) til børn og unge under 18 år med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse og deres familier, har ikke betydning for vores vurdering af sagen. § 80, stk. 1, er en rammebestemmelse, der ikke regulerer hvem, der er omfattet af mulighederne for hjælp efter de enkelte bestemmelser i barnets lovs kapitel 8. Du er ikke omfattet af personkredsen, som kan være berettiget efter den konkrete bestemmelse i barnets lov om dækning af tabt arbejdsfortjeneste som følge af, at X’s funktionsevne er nedsat. Vi bemærker afslutningsvist, at vi med denne afgørelse ikke har taget stilling til, om X’s funktionsnedsættelse på et senere tidspunkt kan medføre, at du er omfattet af personkredsen, der kan have ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Hvis du oplever en forværring af X’s forhold, kan du kontakte kommunen igen i forhold til en fornyet vurdering af, om du er omfattet af den personkreds, der kan have ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Det er med denne afgørelse dermed ikke udelukket, at du på et senere tidspunkt vil være omfattet af målgruppen. Om reglerne Det er en betingelse for dækning af tabt arbejdsfortjeneste, at barnet har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Med betydelig funktionsnedsættelse forstås, at funktionsnedsættelsen har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Det er den samlede vurdering af funktionsnedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse, der er afgørende. Selv om årsagen til den nedsatte funktionsevne ofte vil være en lægelig diagnosticeret lidelse, er det en konkret vurdering af funktionsnedsættelsen, der er afgørende. I denne vurdering vil bl.a. kunne indgå funktionsnedsættelsens betydning i relation til barnets eller den unges aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold m.v. Vi henviser blandt andet til principmeddelelse 43-15. Ydelsen er også betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af barnets nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det. Mødebehandling Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen. Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk Efter retssikkerhedsloven foretager Ankestyrelsen generelt en retlig prøvelse af førsteinstansens afgørelse. Det betyder, at vi blandt andet tager stilling til, om førsteinstansen har -    anvendt de korrekte regler, og om anvendelsen er korrekt, -    indhentet alle relevante og tilstrækkelige oplysninger i sagen, -    inddraget relevante og saglige hensyn, og -    overholdt sagsbehandlingsreglerne. Hvis førsteinstansen har gjort dét - eller Ankestyrelsen i forbindelse med sin sagsbehandling har kunnet rette op på eventuelle væsentlige fejl - har vi ikke grundlag for at tilsidesætte førsteinstansens konkrete og individuelle vurdering i sagen.