Afsnit 169

ske ud fra en helhedsvurdering for at skabe så normale rammer som muligt for barnet eller den unge og familiens tilværelse. I denne sammenhæng bør kommunen bl.a. vejlede om, hvad det kan betyde for familiens økonomi, herunder i forhold til indtægtsnedgang som en konsekvens af ydelsesloftet, i arbejdsmæssig henseende mv., og hvilke alternativer der eksisterer. Det sidste er også vigtigt, hvis en borger, der ansøger om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, ikke opfylder betingelserne for at modtage denne hjælp. Det fremgår af Ankestyrelsens principmeddelelse 77-17, at hvis en forælder opfylder betingelserne for at få hjælp til forsørgelse efter flere bestemmelser, har modtageren valgfrihed mellem ydelserne. Det vil dog være dobbeltforsørgelse, hvis forælderen modtager både hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og en anden offentlig ydelse, der skal dække samme forsørgelsesbehov, medmindre der er fastsat særlige bestemmelser, der giver mulighed for at modtage begge ydelser. Kommunen skal vejlede om muligheder- ne for at vælge mellem de to ydelser. Kommunen skal også vejlede om, hvilken betydning valget har for retten til at modtage den anden ydelse, herunder om ydelsen bortfalder eller nedsættes. De arbejdsmæssige konsekvenser kan f.eks. bestå i tab eller forældelse af faglige kvalifikationer, proble- mer i forhold til avancement, efteruddannelse og jobskifte, konsekvenser for efterløn, sygedagpenge og pension. Forældre, der skal tage stilling til, om de vil overgå til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, vil ofte føle, at dette vil være den umiddelbare løsning med baggrund i deres barns pasningsbehov , men kan have svært ved at tage stilling til de mere langsigtede konsekvenser af at modtage denne hjælp. Det vil være væsentligt at drøfte forældrenes mulighed for eventuelt at dele den tabte arbejdsfortjeneste, således at begge forældre kan bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet. For nogle familier vil alternativet til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste være praktisk hjælp i hjemmet ydet efter § 90, nr. 1, i barnets lov, jf. § 83 i serviceloven, således at de bliver frigjort fra de huslige og praktiske gøremål og kan koncentrere sig om barnet eller den unge, når de er hjemme. Nogle forældre har et stort ønske om at kunne bevare deres arbejde, og ingen bør tvinges til at opgive deres arbejde, såfremt hjælpen kan ydes på anden måde. For andre kan praktisk støtte i hjemmet være et vigtigt supplement til hjælp til dækning af tabt arbejdsfor- tjeneste. Dette kan f.eks. gælde, hvor et barn eller en ung kræver konstant overvågning, så det er umuligt at nå andre gøremål. Der kan også tilbydes anden form for aflastning eller afløsning i hjemmet, som beskrevet i punkt 129-132, støtteophold efter § 32 i barnets lov eller ledsagelse af barnet eller den unge efter § 89 i barnets lov. Der er også mulighed for, at en forælder kan modtage støtte til pasning af nærtstående med handicap eller langvarig sygdom efter § 90, nr. 11, i barnets lov, jf. § 118 i serviceloven. Se punkt 233 for mere herom. Forhold til a-kasse