Vejledning om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse og deres familier (Delvejledning 6 af 6 til barnets lov)
•barnets lovAfsnit 159
Del 159 af 232
delvis har måttet ophøre med sin beskæftigelse for at passe barnet eller den unge. Hjælp til dækning af
tabt arbejdsfortjeneste kan ske både i forbindelse med et løbende fravær fra arbejdet og i forbindelse med
fravær på enkeltdage.
Ankestyrelsens principmeddelelse 69-16 slår fast, at der ikke kompenseres for fravær og dermed ind-
tægtstab, som modsvarer det fravær, som også forældre til børn uden nedsat funktionsevne på samme
alder må påregne. Fraværet skal have et betydeligt omfang. Der henvises til punkt 160-162 om omfang.
Af Ankestyrelsens principmeddelelse 79-11 fremgår det, at en ret til tabt arbejdsfortjeneste omfattede alle
kontroller og behandlinger, der var iværksat på grund af den kroniske/langvarige lidelse. Kommunen kun-
ne således ikke foretage fradrag for de tre første kontroller eller ambulante behandlinger. Ankestyrelsen
lagde vægt på, at kommunen havde truffet afgørelse om, at der var tale om et barn med betydelig og
varigt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, og at
familien således var omfattet af reglerne om tabt arbejdsfortjeneste.
Det er ligeledes en forudsætning for at yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, at pågældende
har et indtægtstab ved at passe barnet. Indtægtstabet kan være både som lønmodtager og som selvstændig
erhvervsdrivende. Der vil dog kunne ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, selv om borgeren
på ansøgningstidspunktet endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed ikke har et
indtægtstab, som beskrevet i punkt 171 om fastsættelse af den tidligere bruttoindtægt.
Endvidere er Ankestyrelsens principmeddelelse 91-11 relevant. I denne sag var en udenlandsk kvinde,
som var familiesammenført og gift med en herboende dansk mand, ikke berettiget til hjælp til dækning af
tabt arbejdsfortjeneste, idet hun ikke led et indtægtstab i forbindelse med pasning af datteren i hjemmet,
men derimod et indtægtstab i forbindelse med indrejsen og opholdet i Danmark. Kvinden havde ikke haft
en indtægt, inden hun søgte om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, og det var ikke godtgjort, at
hun havde indgået en aftale om ansættelse. Endvidere havde ægtefællen ifølge udlændingelovgivningen
pligt til at forsørge kvinden.
For hvilke tidsrum kan hjælpen ydes