160-09
Officiel principafgørelse
En kvinde havde været udsat for ændringer af sine forhold ved, at hendes ægtefælle var afgået ved døden, idet hans bidrag til forsørgelsen bortfaldt. Den omstændighed, atkvinden 6 måneder senere var kommet i arbejde, betød ikke nødvendigvis, at den ø...
Sagsoplysninger
En kvinde var ansatsom handicaphjælper for sin ægtefælle. Han døde, og hun mistede derved sit job. Hun var sygemeldt i en periode, og efter ½ år fik hun arbejde som social– og sundhedshjælper. Samtidig blev årets varmeregnskab afsluttet med et krav om en efterbetaling på 4.522 kr.
Kommunen gav afslag på ansøgning om betaling af varmeregningen som enkeltudgift efter § 81 i aktivloven. Afgørelsen var begrundet med, at hun var i almindeligt lønarbejde og derfor ikke omfattet af personkredsen i § 81. Kommunen tilføjede, at udgiften ikke var uventet, idethun vidste, at ægtefællen havde haft brug for meget varme, og at han i perioder lukkede vinduerne op uden at slukke for varmen.
Det sociale nævntiltrådte kommunens afgørelse. Afgørelsen var begrundet med, at hun ikke havde været ude for ændringer af sine forhold, idet hun havde været i arbejde både på ansøgnings- og på afgørelsestidspunktet.
I klagen til Ankestyrelsen anførte kvinden, at der var ændringer i hendes økonomi, fordi hendes ægtefælle var død, og hun derfor pludselig var alene med alle de udgifter, som de tidligere var to om at betale.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvornår en person kunne anses for at have været udsat for ændringer af sine forhold.
Lovhenvisninger
Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 81
Relaterede afgørelser
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne principafgørelse.