A-43-01
Resume
Der kunne ikke ydes hjælp til dækning af advokatsalær i forbindelse med efterprøvelse af en sag i det administrative klagesystem. Udgiften kunne ikke anses for en rimeligt begrundet enkeltudgift. Ved afgørelsen blev det lagt til grund, at en administ...
Lovgrundlag
- Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001 - § 81
Sagsfremstilling
Ansøger flyttede i 1993 til Danmark fra Vietnam sammen med sine 4 børn. Ansøgers første ægtefælle var død - ansøger var gift igen, men hustruen opholdt sig på det tidspunkt i Vietnam og kom først til Danmark i marts måned 2000.
Som følge af, at forvaltningen af Dansk Flygtningehjælp havde fået oplyst, at ansøger var alene med sine børn, fik han udbetalt særligt og ekstraordinært børnetilskud for perioden 1. oktober 1996 til 31. marts 1998. Beløbet blev senere krævet tilbagebetalt af kommunen og afgørelsen blev tiltrådt af det sociale nævn.
Ansøger havde under sagens behandling i det administrative system benyttet advokat. Advokatens udgifter i forbindelse med sagens behandling beløb sig til ca. 8.500 kr.
Kommunen afviste at bevilge beløbet og begrundede afgørelsen med, at der ikke i aktivloven var hjemmel til at dække udgiften.
Det sociale nævn tiltrådt afgørelsen og begrundede denne med, at der ikke var tale om en rimelig begrundet enkeltudgift i henhold til lov om aktiv socialpolitik jf. § 81.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at afgørelsen af, i hvilket omfang nødvendige udgifter i sådanne tilfælde skulle afholdes af det offentlige, måtte bero på en fortolkning af de regler, der var gældende for det pågældende område.
I forbindelse med klagen til Ankestyrelsen havde advokaten bl.a. oplyst, at ansøger var nødsaget til at engagere en advokat, da han var analfabet og ikke talte dansk. Advokaten anførte, at tilbagebetalingskravet blev rejst, uanset at kommunen selv var af den opfattelse, at ansøger var i god tro ved modtagelsen af ydelserne. Det anførtes, at afgørelsen blev truffet uden at ansøger blev forelagt væsentlige oplysninger, som kommunen tillagde afgørende vægt.
Advokaten henviste desuden til, at SM 0-27-97, som nævnet havde henvist til i sin afgørelse alene vedrørte hjælp efter bistandslovens §§ 124 og 128, stk. 4, hvorfor den ikke var anvendelig i denne konkrete sag.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kan ydes hjælp til advokatudgifter, afholdt i forbindelse med efterprøvelse af en afgørelse indenfor det administrative klagesystem - og som supplement til SM 0-20-97.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse A-43-01 på retsinformation.dk →