A-24-01

Ankestyrelsen fandt, at ansøger var berettiget til kontanthjælp fra ansøgningstidspunktet, den 13. december 1999, og indtil ægtefællen havde aftjent sin værnepligt. Ankestyrelsen fandt endvidere, at kontanthjælpen skulle udmåles til ansøger alene, fordi ægtefællen havde ophold i udlandet. Ankestyrelsen gjorde opmærksom på, at retten til kontanthjælp ville være betinget af, at lovens øvrige betingelser var opfyldt, dvs. at ansøger selv opfyldte sin pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter barsel m.v. Begrundelsen for afgørelsen var, at forældrenes forsørgelsespligt overfor ansøger var ophørt, fordi ansøger selv havde fået forsørgerpligt overfor en ægtefælle og siden et barn. Ægtefællen, der havde forsørgerpligt overfor ansøger og det fælles barn, var afskåret fra at opfylde sin forsørgerpligt, så længe han aftjente værnepligt. Ankestyrelsen lagde til grund, at ægtefællen var udenlandsk statsborger, og derfor forpligtet til at aftjene værnepligt i udlandet. Det blev lagt til grund, at den obligatoriske værnepligtstid var 1½ år, og at ægtefællen i den periode ingen indtægter havde. Ankestyrelsen lagde vægt på, at aftjening af tvungen værnepligt i en situation, hvor der ikke udbetales værnepligtsløn, er en ændring af forholdene, der berettiger til udbetaling af kontanthjælp. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at ægtefællen gennem aftjening af værnepligt opfyldte sin rådighedsforpligtelse. Ankestyrelsen bemærkede endelig, at det at få barn som 16-årig ikke i sig selv var en social begivenhed, når der var en ægtefælle, der havde forsørgerpligt. Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.