44-18
Ankestyrelsen fastslog, at spritservietter og lignende kan være forbrugsgoder, integrerede dele af hjælpemidler eller merudgifter, og hjemviste sagen til kommunen for konkret vurdering.
Officiel principafgørelse
Behandlingsredskaber er redskaber, som borger forsynes med som led i behandling i sundhedsvæsenet, eller som fortsættelse af den iværksatte behandling. Der kan ikke ydes hjælp til behandlingsredskaber efter servicelovens regler. Udgifter til behandli...
Problemstilling
Er spritservietter integreret i diabeteshjælpemidler, et forbrugsgode eller en nødvendig merudgift?
Resultat
Ankestyrelsen hjemviste sagen til kommunen: kommunen skal vurdere om spritservietter er integreret i hjælpemidlet eller kan dækkes som nødvendige merudgifter; oplysninger manglede.
Analyse & Betydning
Ankestyrelsens principafgørelse fastslår, at produkter som plastre, handsker, gaze, cremer og spritservietter som udgangspunkt er forbrugsgoder, fordi de fremstilles og sælges bredt. Men afgørende for hvem der skal betale og efter hvilke regler er konteksten: hvis produktet er en integreret del af et behandlingsredskab (fx udleveret og kontrolleret af sygehuset) hører udgiften under sundhedsvæsenets ansvar (sundhedslovgivningen). Hvis produktet er en integreret del af et hjælpemiddel, hører dækningen under kommunens hjælpemiddelansvar efter Servicelovens §112. Hvis produktet ikke er integreret, kan det enten behandles som et forbrugsgode efter §112 (hvor kommunen kan yde 50 pct. af prisen for standardprodukter, og der er en bagatelgrænse på 500 kr.), eller som nødvendige merudgifter efter §113 (kommunen dækker merudgifter for personer i personkredsen), hvis produktet bruges til pleje, hygiejne eller lindring og ikke opfylder afhjælpningskriteriet. Praktisk betyder afgørelsen, at sagsbehandlere skal foretage en individuel, konkret vurdering: indhente medicinsk dokumentation (fx fra læge eller hospital) om nødvendighed og hyppighed, afklare om produktet er nødvendigt for at anvende et bevilget hjælpemiddel eller behandlingsredskab, og oplyse borgeren om klagemuligheder. Borgere bør dokumentere hvorfor produktet er nødvendigt (lægeerklæring, beskrivelse af funktionstab og forsøgt kompensation). Kommuner må ikke afvise ansøgninger alene med henvisning til, at produktet ikke er et ’hjælpemiddel’ ifølge hjælpemiddelbekendtgørelsen; de skal også vurdere merudgifter efter §113. Bemærk også reglerne i hjælpemiddelbekendtgørelsen (fx diabeteshjælpemidler) når apparatur er bevilget efter bekendtgørelsen (jf. §9 i bekendtgørelsen).
Dokumentation er afgørende
Sagsbehandlere skal indhente lægelig dokumentation for nødvendighed, hyppighed og sammenhæng med et bevilget hjælpemiddel eller behandlingsredskab.
Kend skillelinjerne mellem sektorer
Hvis produktet er integreret i et behandlingsredskab er det sundhedsvæsenets ansvar; hvis integreret i et hjælpemiddel er det kommunens ansvar; ellers vurderes som forbrugsgode (§112) eller merudgift (§113).
Økonomiske rammer
Forbrugsgoder dækkes normalt med 50 pct. af prisen for et standardprodukt og kun ved udgift over 500 kr.; merudgifter kan dække løbende omkostninger, hvis borgeren er omfattet af personkredsen i §113.
Ved brug med bevilget hjælpemiddel
Når et produkt er nødvendigt for, at en borger kan anvende et bevilget hjælpemiddel (fx plaster til protese), vurderes det som integreret del og dækkes af kommunen efter hjælpemiddelreglerne (§112).
Ved brug med behandlingsredskab fra sundhedsvæsenet
Hvis produktet er nødvendigt for anvendelsen af et behandlingsredskab udleveret af hospitalet (fx bedøvelsesplastre til insulinpumpe), er det sundhedsvæsenets ansvar (sundhedslovgivningen).
Ved pleje, hygiejne eller lindring
Når et produkt ikke afhjælper funktionstab, men lindrer eller gør dagliglivet muligt, kan det vurderes som nødvendige merudgifter efter §113 (fx fugtighedscreme, våde klude).
Hvem betaler, hvis produktet er 'integreret'?
Hvis det er integreret i et behandlingsredskab fra sygehuset betaler sundhedsvæsenet. Er det integreret i et kommunalt hjælpemiddel, betaler kommunen efter Servicelovens §112. Afklaring kræver individuel vurdering.
Kan jeg få dækket spritservietter fuldt ud?
Kun hvis produktet udelukkende fungerer som hjælpemiddel. Forbrugsgoder dækkes normalt med 50 pct. af prisen for et standardprodukt, og kun ved udgifter over 500 kr.
Hvad hvis produktet koster under 500 kr.?
Som forbrugsgode kan kommunen kun yde støtte ved udgifter over 500 kr. Et produkt under 500 kr. kan kun dækkes via merudgifter, hvis betingelserne i §113 er opfyldt og personen er i personkredsen.
Hvilke oplysninger skal jeg give kommunen?
Oplysninger om diagnose, hyppighed og formål med produktet, lægelig vurdering af nødvendighed, og om der findes alternativer eller hjælpemidler. Det letter afgørelsen efter §§112 og 113.
At alle engangsprodukter automatisk er sundhedsvæsenets ansvar - ikke nødvendigvis; det afhænger af om det er integreret i et behandlingsredskab.
At et forbrugsgode altid bliver fuldt betalt af kommunen - normalt ydes kun 50 pct. og kun over 500 kr.
At afslag efter hjælpemidler altid udelukker vurdering som merudgift - kommunen skal overveje begge muligheder, men regler om personkreds og bagatelgrænse spiller ind.
Relaterede afgørelser
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne principafgørelse.
Foreslåede spørgsmål: