RegelrytterPrincipafgørelser44-18

44-18

PrincipafgørelseServiceloven2018

Ankestyrelsen fastslog, at spritservietter og lignende kan være forbrugsgoder, integrerede dele af hjælpemidler eller merudgifter, og hjemviste sagen til kommunen for konkret vurdering.

Ankestyrelsen
Afgørelse fra Ankestyrelsen

Officiel principafgørelse

Se original

Behandlingsredskaber er redskaber, som borger forsynes med som led i behandling i sundhedsvæsenet, eller som fortsættelse af den iværksatte behandling. Der kan ikke ydes hjælp til behandlingsredskaber efter servicelovens regler. Udgifter til behandli...

Sådan vurderer vi sagen Ankestyrelsen vurderer i den konkrete sag, at kommunen ikke kunne give afslag på din ansøgning om spritservietter til A alene med den begrundelse, at spritservietter i forbindelse med diabetes ikke er et testmateriale og derfor ikke kan bevilges efter reglerne om hjælpemidler. Vi vurderer, at kommunen skal tage stilling til, om spritservietter er nødvendige for, at A kan anvende et bevilget diabeteshjælpemiddel og derfor må anses for at være en integreret del af dette hjælpemiddel. Kommunen skal behandle din ansøgning i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning. Kommunen skal derfor tage stilling til, om A kan bevilges spritservietter efter reglerne om nødvendige merudgifter ved forsørgelsen i hjemmet af et barn under 18 år. Vi vurderer også, at sagen ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at vi på det foreliggende grundlag kan afgøre, om A har ret til spritservietter som en integreret del af et bevilget hjælpemiddel eller efter reglerne om nødvendige merudgifter. Hvad er afgørende for resultatet Vurderingen efter reglerne om hjælpemidler Vi lægger vægt på, at A på 8 år lider af diabetes og foretager målinger af blodsukker, hvortil du har ansøgt om spritservietter. Vi lægger herved til grund, at As blodsukkermålingsapparatur er bevilget som diabeteshjælpemidler i medfør af hjælpemiddelbekendtgørelsens § 9. Vi lægger også vægt på, at der mangler oplysninger om, hvorvidt der er særlige forhold, som gør, at A ikke kan foretage måling af blodsukker uden brug af spritservietter. Det er derfor ikke på det foreliggende grundlag muligt at afgøre, om A har ret til spritservietter som en integreret del af de bevilgede diabeteshjælpemidler. Vurderingen efter reglerne om forbrugsgoder til afhjælpning Vi lægger vægt på, at du har ansøgt om spritservietter til brug for As måling af blodsukker i forbindelse med hans diabetes. Vi vurderer på den baggrund, at A ikke har ret til bevilling af spritservietter efter reglerne om forbrugsgoder til afhjælpningsformål, da spritservietterne i stedet skal anvendes til hygiejniske formål og ikke til afhjælpning af følgerne af den varigt nedsatte funktionsevne. Vurderingen efter reglerne om nødvendige merudgifter Vi lægger vægt på, at behovet for spritservietter er en konsekvens af As nedsatte funktionsevne. Vi lægger også vægt på, at formålet med spritservietterne er at sikre en god hygiejne, når A skal stikke sig som følge af sin diabetes. Vi lægger dog også vægt på, at det som ovenfor anført ikke er afklaret, om spritservietter er nødvendige for As anvendelse af bevilgede diabeteshjælpemidler, og derfor skal bevilges som en integreret del af disse hjælpemidler. Der foreligger ikke oplysninger i sagen om, hvorvidt der er særlige konkrete og individuelle forhold ved As behov for spritservietter, som gør, at de er nødvendige for, at A kan leve et så normalt liv som muligt. Ligeledes mangler der oplysninger om, hvor mange spritservietter A anvender, samt hvilke udgifter du har i den forbindelse. Hvad skal kommunen Kommunen skal oplyse sagen tilstrækkeligt til at kunne vurdere, om der er konkrete og individuelle forhold, som gør, at det ikke er muligt for A at anvende vand og sæbe, når han skal måle sit blodsukker. Såfremt kommunen vurderer, at spritservietter ikke er en integreret del af de bevilgede hjælpemidler til blodsukkermåling, skal kommunen vurdere, om du har ret til bevilling af spritservietterne som en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af A i hjemmet. Kommunen skal særligt tage stilling til As konkrete forbrug af spritservietter og dine udgifter hertil, ligesom kommunen skal tage stilling til, om spritservietterne er nødvendige ud fra hensynet til, at A kan leve så normalt som muligt. Kommunen skal herefter træffe en ny afgørelse. Hvis kommunen ikke fuldt ud imødekommer din ansøgning, skal kommunen i afgørelsen angive de hovedhensyn og de faktiske oplysninger, der er indgået i kommunens vurdering. Vi bemærker, at du kan klage over kommunens nye afgørelse efter de almindelige regler. Det betyder, at du kan klage til kommunen inden fire uger efter du har modtaget den nye afgørelse fra kommunen.

Problemstilling

Er spritservietter integreret i diabeteshjælpemidler, et forbrugsgode eller en nødvendig merudgift?

Resultat

Ankestyrelsen hjemviste sagen til kommunen: kommunen skal vurdere om spritservietter er integreret i hjælpemidlet eller kan dækkes som nødvendige merudgifter; oplysninger manglede.

Analyse & Betydning

Ankestyrelsens principafgørelse fastslår, at produkter som plastre, handsker, gaze, cremer og spritservietter som udgangspunkt er forbrugsgoder, fordi de fremstilles og sælges bredt. Men afgørende for hvem der skal betale og efter hvilke regler er konteksten: hvis produktet er en integreret del af et behandlingsredskab (fx udleveret og kontrolleret af sygehuset) hører udgiften under sundhedsvæsenets ansvar (sundhedslovgivningen). Hvis produktet er en integreret del af et hjælpemiddel, hører dækningen under kommunens hjælpemiddelansvar efter Servicelovens §112. Hvis produktet ikke er integreret, kan det enten behandles som et forbrugsgode efter §112 (hvor kommunen kan yde 50 pct. af prisen for standardprodukter, og der er en bagatelgrænse på 500 kr.), eller som nødvendige merudgifter efter §113 (kommunen dækker merudgifter for personer i personkredsen), hvis produktet bruges til pleje, hygiejne eller lindring og ikke opfylder afhjælpningskriteriet. Praktisk betyder afgørelsen, at sagsbehandlere skal foretage en individuel, konkret vurdering: indhente medicinsk dokumentation (fx fra læge eller hospital) om nødvendighed og hyppighed, afklare om produktet er nødvendigt for at anvende et bevilget hjælpemiddel eller behandlingsredskab, og oplyse borgeren om klagemuligheder. Borgere bør dokumentere hvorfor produktet er nødvendigt (lægeerklæring, beskrivelse af funktionstab og forsøgt kompensation). Kommuner må ikke afvise ansøgninger alene med henvisning til, at produktet ikke er et ’hjælpemiddel’ ifølge hjælpemiddelbekendtgørelsen; de skal også vurdere merudgifter efter §113. Bemærk også reglerne i hjælpemiddelbekendtgørelsen (fx diabeteshjælpemidler) når apparatur er bevilget efter bekendtgørelsen (jf. §9 i bekendtgørelsen).

Praktiske konsekvenser

Dokumentation er afgørende

Sagsbehandlere skal indhente lægelig dokumentation for nødvendighed, hyppighed og sammenhæng med et bevilget hjælpemiddel eller behandlingsredskab.

Kend skillelinjerne mellem sektorer

Hvis produktet er integreret i et behandlingsredskab er det sundhedsvæsenets ansvar; hvis integreret i et hjælpemiddel er det kommunens ansvar; ellers vurderes som forbrugsgode (§112) eller merudgift (§113).

Økonomiske rammer

Forbrugsgoder dækkes normalt med 50 pct. af prisen for et standardprodukt og kun ved udgift over 500 kr.; merudgifter kan dække løbende omkostninger, hvis borgeren er omfattet af personkredsen i §113.

Hvornår gælder dette?

Ved brug med bevilget hjælpemiddel

Når et produkt er nødvendigt for, at en borger kan anvende et bevilget hjælpemiddel (fx plaster til protese), vurderes det som integreret del og dækkes af kommunen efter hjælpemiddelreglerne (§112).

Ved brug med behandlingsredskab fra sundhedsvæsenet

Hvis produktet er nødvendigt for anvendelsen af et behandlingsredskab udleveret af hospitalet (fx bedøvelsesplastre til insulinpumpe), er det sundhedsvæsenets ansvar (sundhedslovgivningen).

Ved pleje, hygiejne eller lindring

Når et produkt ikke afhjælper funktionstab, men lindrer eller gør dagliglivet muligt, kan det vurderes som nødvendige merudgifter efter §113 (fx fugtighedscreme, våde klude).

Ofte stillede spørgsmål

Hvem betaler, hvis produktet er 'integreret'?

Hvis det er integreret i et behandlingsredskab fra sygehuset betaler sundhedsvæsenet. Er det integreret i et kommunalt hjælpemiddel, betaler kommunen efter Servicelovens §112. Afklaring kræver individuel vurdering.

Kan jeg få dækket spritservietter fuldt ud?

Kun hvis produktet udelukkende fungerer som hjælpemiddel. Forbrugsgoder dækkes normalt med 50 pct. af prisen for et standardprodukt, og kun ved udgifter over 500 kr.

Hvad hvis produktet koster under 500 kr.?

Som forbrugsgode kan kommunen kun yde støtte ved udgifter over 500 kr. Et produkt under 500 kr. kan kun dækkes via merudgifter, hvis betingelserne i §113 er opfyldt og personen er i personkredsen.

Hvilke oplysninger skal jeg give kommunen?

Oplysninger om diagnose, hyppighed og formål med produktet, lægelig vurdering af nødvendighed, og om der findes alternativer eller hjælpemidler. Det letter afgørelsen efter §§112 og 113.

Almindelige misforståelser

At alle engangsprodukter automatisk er sundhedsvæsenets ansvar - ikke nødvendigvis; det afhænger af om det er integreret i et behandlingsredskab.

At et forbrugsgode altid bliver fuldt betalt af kommunen - normalt ydes kun 50 pct. og kun over 500 kr.

At afslag efter hjælpemidler altid udelukker vurdering som merudgift - kommunen skal overveje begge muligheder, men regler om personkreds og bagatelgrænse spiller ind.

Emneord
ForbrugsgodeHjælpemiddelBehandlingsredskabApoteksproduktSektoransvarMerudgifter