C-3-99
Resume
Kommunen var berettiget til at tilbagekalde en bevilling til diættilskud givet den 13. marts 1996 for en 5 årig periode. Ved servicelovens ikrafttræden den 1. juli 1998 skete der en ændring af beregningsgrundlaget i forhold til bistandslovens bestemm...
Lovgrundlag
- Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 581 af 6. august 1998 - § 28, stk. 1, § 28, stk. 2 og § 28, stk. 3
- Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 41, stk. 1
Sagsfremstilling
Kommunen bevilgede 9. marts 1989 hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 1, til kosttilskud til familiens 2 børn. Bevillingen var gældende til den 31. marts 1990.
Der blev senere givet bevillinger gældende for 1 år ad gangen.
Den 13. marts 1996 gav kommunen en bevilling dækkende perioden 1. november 1996 til 31. oktober 2001. ( 5 år)
I forbindelse med servicelovens ikrafttræden pr. 1. juli 1998 annullerede kommunen den tidligere bevilling i henhold til bistandslovens § 48.
Kommunen lagde til grund, at diættilskuddet i henhold til servicelovens § 28, som var ny lovgivning vedrørende merudgifter til handicappede og kronisk syge børn, ændredes til 1/4 standardydelse, svarende til 500 kr. om måneden. Bevillingen var gældende til den 31. juli 1999.
Nævnet fandt, at kommunen var bundet af sin afgørelse af 13. marts 1996, således at kommunen ikke efterfølgende kunne tilbagekalde afgørelsen under henvisning til, at der er kommet ny lovgivning på området. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om en lovlig og begunstigende forvaltningsakt, samt at bevillingen var tidsbegrænset til den 31. oktober 2001.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at der ikke i lov om social service er fastsat hjemmel til at tilbagekalde afgørelsen efter lov om social bistand § 48. Kommunen var derfor som udgangspunkt bundet af sin afgørelse og kunne således kun tilbagekalde afgørelsen, såfremt tilbagekaldelsesønsket havde en betydelig styrke, hvilket nævnet ikke fandt var tilfældet i den konkrete sag.
Nævnet gav således klager medhold, og pålagde kommunen at bevilge diættilskud med i alt 650 kr. pr. måned frem til den 31. oktober 2001.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om kommunen havde været berettiget til at tilbagekalde den tidligere udstedte bevilling efter bistandslovens § 48, stk. 1, i forbindelse med servicelovens ikrafttrædelse.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse C-3-99 på retsinformation.dk →