98-13

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 26. april 2012

• Klagen til Ankestyrelsen, indgået i nævnet den 1. maj 2012

• Nævnets genvurdering

• Forelæggelse for nævnet

Du har en søn med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse og dårlig begavelse.

Du har modtaget dækning af nødvendige merudgifter bl.a. til barnepigepenge/aflastningsbeløb.

Den 12. april 2011 skrev kommunen til dig, at udbetaling af barnepigepenge/aflastningsbeløb ikke kunne udbetales, før du havde dokumenteret, hvordan ydelsen var blevet brugt, hvem, der havde modtaget beløbet, og om modtageren havde opgivet ydelsen til skattevæsenet.

A Kommune har den 10. maj 2011 truffet afgørelse om, at du ikke var berettiget til merudgiftsydelse, afledt af ophør af barnepige-/aflastningsbeløb.

Familiecenteret havde konstateret, at du pr. 1. juni 2011 havde merudgifter for 0 kroner pr. år. Udbetalingen bortfaldt med udgangen af maj måned 2011.

Det sociale nævn tiltrådte den 26. april 2012 kommunens afgørelse.

Nævnet har begrundet afgørelsen med, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse om, at du ikke nærmere havde sandsynliggjort merudgiften til aflastning.

Nævnet har anført, at du var bevilget aflastning i form af aflastnings/barnepigepenge frem til den 30. december 2011. Kommunen blev imidlertid i perioden via ekstern revision bekendt med, at den måde, hvorpå kommunen tidligere havde vejledt i forbindelse med udbetaling af aflastningspenge, ikke var i overensstemmelse med lovgivningen, og at din merudgiftsydelse i form af aflastnings/barnepigepenge således ikke var lovlig. Dette blev begrundet med, at indberetningen til SKAT ikke kunne sandsynliggøres/dokumenteres.

Kommunen havde ikke tidligere vejledt om denne indberetning til SKAT, og der blev ikke rettet krav om tilbagebetaling med tilbagevirkende kraft, men kommunen ønskede fremadrettet at ændre proceduren for bevilling af aflastnings/barnepigepenge for at sikre, at lovgivningen bliver fulgt korrekt.

Nævnet anførte videre, at du var blevet partshørt i forbindelse med eventuelt ophør at aflastnings/barnepigepenge, førend der blev truffet endelig afgørelse. Efter ophør af din bevilling indkaldte kommunen dig endvidere til møde med henblik på en nærmere drøftelse af dit behov for aflastning. Kommunen havde oplyst, at dit behov for aflastning blev anerkendt, og at der således ville blive bevilget et sandsynliggjort timeantal om ugen og med tilbagevirkende kraft, når merudgiften var sandsynliggjort.

Du har klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at det fremgik af lovgivningen, at sigtet med ydelsen var at give modtageren mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan behovet bedst kunne dækkes. Det var ikke meningen, at borgeren skulle søge kommunen om hjælp for hver enkelt merudgift. Der skulle laves et overslag over omfanget af de behov, som barnet efter al sandsynlighed ville få i det kommende år, og hvad det medførte af merudgifter. Det var oplagt, at det ikke var muligt at dokumentere fremtidige merudgifter med kvitteringer m.v., idet udgifterne endnu ikke var afholdte.

Du havde ved gentagne møder med kommunen sandsynliggjort alle udgifter. Kommunen havde anerkendt behovet for barnepige/aflastning.

Ydelsen blev endvidere lukket med 14 dages varsel. Du fandt, at du skulle have haft en frist på 3 måneder.

Der var endvidere fejl i nævnets afgørelse:

1. merudgifter var over 4000 om måneden, ikke kun 2832 kr.

2. Sandsynliggjort betød ikke, at kommunen kunne stille krav om dokumentation, når udgifterne jo gennem tiden kontinuerligt havde været sandsynliggjort.

3. Kommunen havde ikke ved afgørelsen tilbudt dig andet, end at kræve dokumentation for sandsynliggjorte udgifter. Du havde ikke umiddelbart mulighed herfor, og kunne i øvrigt slet ikke se pointen hermed, da lovens ord var sandsynliggjort. Dette grundlag havde bevillingen været udarbejdet på baggrund af, og kommunen havde anerkendt behovet.

4. Kommunen tilbød et møde inden afgørelsen. Det var for at tilbyde anden form for aflastning, hvilket du ikke mente, var hensigtsmæssig, da din søn var autist og slet ikke kunne tåle at blive flyttet rundt med hele tiden. I boede alene og havde naturligvis et behov for aflastning.

Du henviste til kildeskattebekendtgørelsen vedrørende privat antaget hjælp.

Du var endvidere utilfreds med, at nævnet havde været 1 år om at behandle sagen

Det Sociale Nævn har ved genvurdering henvist til Socialministeriets vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier, nr. 11 af 15. februar 2011, punkt 151. Det fremgår heraf, at i forbindelse med regulering og opfølgning af merudgiftsydelse, bør modtageren af ydelsen kunne sandsynliggøre eller eventuelt dokumentere de væsentligste udgifter, som pågældende har haft, siden ydelsen blev fastsat.

Nævnet bemærkede, at uanset, at din merudgiftsydelse efter det, du havde oplyst, var bevilget til den 30. december 2011, fandt nævnet, at kommunen var berettiget til en opfølgning som følge af de konkrete omstændigheder i sagen.

Et enigt nævn stadfæstede den 25. juni 2012 formandens afgørelse.

Du har til Ankestyrelsen indsendt et svar til dig af 7. december 2012 fra Social- og integrationsministeren.