66-13

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• nævnets afgørelse af 22. juni 2012

• Klagen til Ankestyrelsen af 13. juli 2012

• nævnets genvurdering

Det fremgår af sagen, at NN var anbragt i plejefamilie af A frem til 2007, hvor han blev 18 år. A Kommune traf herefter afgørelse om efterværn i form af fortsat ophold i plejefamilien, og oversendte sagen til B Kommune, der var ny opholdskommune.

I 2009 vurderede B Kommune at hjælpen fremover bedre kunne ydes efter voksenreglerne og han blev derfor i januar 2011 visiteret til et botilbud efter servicelovens § 107

A Kommune traf i januar 2011 afgørelse om, at der ikke var ret til refusion fremover til dækning af udgifter vedrørende NN.

B Kommune klagede over afgørelse.

Nævnet ændrede A Kommunes afgørelse og fastslog, at der fortsat var ret til refusion.

Nævnet har begrundet afgørelsen med, at der var tale om en foranstaltning, som var en fortsættelse af den oprindelige foranstaltning, som A Kommune havde iværksat.

A Kommune har klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at det mellemkommende efterværnsforløb afbrød refusionsforløbet.

Nævnet har ved genvurdering bemærket, at den omstændighed, at det ved det 18. år vurderes, at borgeren vil kunne profitere af at forblive under “børneparagrafferne” i en periode, ikke skal være til hinder for, at efterværnskommunen fortsat har ret til refusion, når efterværn afløses af foranstaltninger efter § 107. Nævnet bemærker i denne forbindelse, at det ikke er en forudsætning for at iværksætte efterværn, at det vurderes, at den unge efterfølgende vil kunne klare sig i egen bolig, men blot, at den unge vil kunne have gavn af fortsat at være under anbringelse.