R-1-07

Et forældrepar flyttede i december 2004 til A kommune. Parret ventede barn, og kvinden var henvist til svangreomsorg og fødsel på grund af mistanke om alkoholforbrug. Desuden var hun mødt ustabilt til svangerundersøgelse. Hospitalet kontaktede A kommune og opfordrede til samarbejde for at sikre det kommende barns trivsel.

I februar 2005 indberettede hospitalet til A kommune, at der ved barnets fødsel eventuelt kunne blive behov for at tvangstilbageholde barnet med henblik på observation. Der var mistanke om vækstretardering og anden skade som følge af kvindens forbrug af alkohol under graviditeten.

Barnet blev født ca. 3 uger før forventet fødsel med en fødselsvægt på 2350 g. Det var indlagt 2 uger til observation for alkoholsyndrom. På grund af udeblivelse fra kontrol i børneambulatoriet afsluttedes sagen, og kommunen blev opfordret til at foretage den fornødne opfølgning af barnets udvikling og trivsel

I maj 2005 blev forældrene og barnet i et døgn anbragt på en institution af Den Sociale Døgnvagt på grund af forældrenes berusede tilstand. Efterfølgende blev sundhedsplejersken anmodet om at komme oftere i familien.

Sundhedsplejersken udtalte, at forældrene var interesserede i besøg, og at barnet udviklede sig normalt. I forbindelse med alkohol var der vold i familien, hvor manden slog kvinden.

I januar 2006 flyttede familien til B kommune.

I februar 2006 blev kvinden indskrevet akut sammen med barnet på en familieinstitution, efter at manden havde slået hende.

B kommune anmodede om refusionstilsagn vedrørende barnet på grund af udvist passivitet, idet kommunen fandt, at A kommune havde forsømt opfølgning af modtagne underretninger sammenholdt med begge forældres alkoholmisbrug og de alvorlige følger, som misbruget havde for barnet.

A kommune gav afslag på refusion, idet kommunen vurderede, at barnet, da det boede i A kommune, ikke udviste tegn på at være stærkt skadet og alvorligt truet i sin udvikling. Der var lagt vægt på et notat af 13. december 2005 fra sundhedsplejersken, hvor det bl.a. fremgik, at barnet var fint med til BOEL test, reagerede hurtigt og snakkede alderssvarende.

Det var A kommunes vurdering, at der ikke havde været udvist passivitet over for barnets udvikling og trivsel og derfor meddeltes afslag på refusionstilsagn af udgifterne ved en evt. kommende anbringelse af barnet.

B kommune besluttede, at der skulle foretages en forældreevneundersøgelse. På baggrund af undersøgelsen blev barnet anbragt uden for hjemmet den 5. maj 2006.

Det sociale nævn stadfæstelse A kommunes afgørelse.

Nævnet fandt, at A kommune ikke havde udvist passivitet i en sådan grad, at retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 5, 1. punkt kunne finde anvendelse.

B kommune ankede nævnets afgørelse.

Kommunen anførte bl.a., at A kommune havde pligt til, når det måtte antages, at et barn trængte til særlig støtte, at undersøge barnets forhold nærmere. A kommune havde ifølge kommunens sagsakter været vidende om, at barnets mor havde indtaget alkohol under graviditeten. A kommune havde endvidere været vidende om problemer i hjemmet i forhold til vold og misbrug hos begge forældre.

B kommune vurderede ikke, at A kommune havde taget disse henvendelser seriøst ved bare at udvide kontakten til sundhedsplejersken.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på at få belyst praksis af reglen om passivitet i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 5, 1. pkt.