Retssikkerhedsloven
2010

90-10

J.nr.: 3800026-09

Resume

BKommune havde udvist passivitet i en sådan grad, atA Kommune kunne kræve refusion for udgifter til anbringelse af et barn uden for hjemmet. Familiens og barnets forhold havdeover en længere årrække været kendt af B Kommune. Der var på baggrund af de...

Lovgrundlag

  • Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 1203 af 10. december 2009 - § 9c, stk. 5

Sagsfremstilling

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 16. april 2009

• Klagen til Ankestyrelsen af 13. maj 2009

• Nævnets genvurdering

B Kommune afslog den 5. oktober 2006 at give refusionstilsagn til A Kommune i forbindelse med NNs anbringelse uden for hjemmet den 21. august 2006.

Nævnet traf den 16. april 2009 afgørelse om, at B Kommune ikke er forpligtet til at yde mellemkommunal refusion til A Kommune.

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at det var åbenbart, atB Kommune skulle have truffet afgørelse om tvangsmæssig anbringelse af NN uden for hjemmet.

A Kommunehar klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er der redegjort for det historiske forløb i familien. A Kommune mener at kunne dokumentere, atB Kommune før anbringelse afNN var bekendt med de forhold, som førte til anbringelsen af NN, nemlig de opvækstbetingelser han havde haft, og som har gjort, at han ved tilflytningen tilA Kommune var så behandlingskrævende og følelsesmæssigt skadet, at et varigt behandlingstilbud var absolut påkrævet.

Nævnet har ved genvurdering fastholdt sin afgørelse med den tidligere givne begrundelse.

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.

Afgørelse

Afgørelse i sag om refusion fra B Kommune vedrørende udgifter til anbringelse af NN. Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i sagen om ret til refusion fra tidligere opholdskommune i en sag om anbringelse af et barn uden for hjemmet. Resultatet er • A kommune harret til refusion for de udgifter, der er forbundet med anbringelse afNN uden for hjemmet Det betyder, at B Kommune skal refundere A kommunes udgifter ved anbringelse. Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen YY.

Nøgleord

TvangsforanstaltningPassivitetÅbenbart formålsløstMellemkommunal refusion