90-10

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 16. april 2009

• Klagen til Ankestyrelsen af 13. maj 2009

• Nævnets genvurdering

B Kommune afslog den 5. oktober 2006 at give refusionstilsagn til A Kommune i forbindelse med NNs anbringelse uden for hjemmet den 21. august 2006.

Nævnet traf den 16. april 2009 afgørelse om, at B Kommune ikke er forpligtet til at yde mellemkommunal refusion til A Kommune.

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at det var åbenbart, atB Kommune skulle have truffet afgørelse om tvangsmæssig anbringelse af NN uden for hjemmet.

A Kommunehar klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er der redegjort for det historiske forløb i familien. A Kommune mener at kunne dokumentere, atB Kommune før anbringelse afNN var bekendt med de forhold, som førte til anbringelsen af NN, nemlig de opvækstbetingelser han havde haft, og som har gjort, at han ved tilflytningen tilA Kommune var så behandlingskrævende og følelsesmæssigt skadet, at et varigt behandlingstilbud var absolut påkrævet.

Nævnet har ved genvurdering fastholdt sin afgørelse med den tidligere givne begrundelse.

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.