Aktivloven
2010

245-10

J.nr.: 2100173-10

Resume

Jobcenterets henvisning af en ledig til anden aktør var en afgørelse, som den ledige kunne klage over til Beskæftigelsesankenævnet og efterfølgende til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Den ledige ønskede, at Jobcenteret selv hjalp ham frem for, a...

Lovgrundlag

  • Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 1428 af 14. december 2009 - § 4b

Sagsfremstilling

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 24. marts 2010

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 28. marts 2010

• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering

Jobcenteret skrev den 28. januar 2010 til dig, at du som ledig havde ret og pligt til en fast løbende kontakt med jobcenteret eller en af jobcenterets samarbejds-partnere. ”Vi har valgt at lade en af vores samarbejdspartnere stå for dit kontaktforløb. ” (Herefter praktiske oplysninger). Overskriften på brevet var ”Henvisning til E: Ledige, der er fyldt 55 år”. Til slut i brevet var en klagevejledning: ”Du kan klage til Beskæftigelsesankenævnet over henvisningen til anden aktør. Klagen sendes til dit Jobcenter inden 4 uger fra den dag, hvor de har modtaget dette brev. ”

Du klagede over jobcenterets beslutning om at henvise dig til anden aktør. Du ønskede, at jobcenteret selv varetog dit kontaktforløb. Det var ikke en klage over den anden aktør.

Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse den 24. marts 2010, hvor ”Jobcenterets afgørelse tiltrædes. ” Beskæftigelsesankenævnet har begrundet afgørelsen med, at nævnet ikke finder grundlag for at tilsidesætte jobcenterets skønsmæssige vurdering af, at den fremtidige beskæftigelsesindsats bedst bliver varetaget af en anden aktør.

Der er herved lagt vægt på, at jobcenteret kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelser efter beskæftigelsesindsatslovens § 4b. Der er endvidere lagt vægt på, at jobcenteret har valgt at henvise målgruppen af ledige, der er fyldt 55 år til anden aktør. ”

Du har klaget over Beskæftigelsesankenævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at Jobcenterets afgørelse ikke overholder forvaltningslovens regler om begrundelse m.v., og at afgørelsen vedrører spørgsmålet om formelle krav til henvisning til anden aktør. Hvis jobcenterets begrundelse er, at alle over 55 henvises til anden aktør, har man sat skøn under regel.

Afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om, hvorvidt jobcenterets henvisning til anden aktør er en afgørelse, der kan klages over. Resultatet er • Beskæftigelsesankenævnet og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har kompetence til at behandle din klage over, at jobcenteret har overladt dit kontaktforløb til en anden aktør • Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at du fortsat skal være tilknyttet anden aktør Det betyder, at vi er enige i Beskæftigelsesankenævnets afgørelse. Der var enighed på mødet.

Nøgleord

LedigKompetenceBeskæftigelsesindsatsKlageAnden aktør