A-11-02
Resume
Ved afgørelsen af, om en indsat under afsoning havde ret til hjælp til bevarelse af sin bolig, måtte der ved vurderingen af den forventede afsoningstid lægges vægt på den idømte straf og på, at en eventuel periode med varetægtsfængsling forud for dom...
Lovgrundlag
- Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001 - § 29, nr. 2
Sagsfremstilling
Ansøger blev i marts 2001 idømt fængsel i 8 måneder og 30 dage. Han søgte herefter om hjælp til betaling af halv husleje.
I april gav kommunen afslag på ansøgningen med henvisning til, at afsoningen oversteg 6 måneder, og ansøgerens boligbehov kunne dækkes efter løsladelsen.
Kriminalforsorgen søgte herefter på ny den 30. april på ansøgers vegne om huslejehjælp med henvisning til, at ansøger, på grund af forudgående varetægtsfængsling kunne forvente prøveløsladelse 26. juli 2001.
Kommunen traf afgørelse om afslag på hjælp til husleje. Afgørelsen blev begrundet med, at uanset afsoningstiden ikke oversteg 6 måneder, ville ansøger kunne tilbydes bolig ved løsladelsen. Det var således ikke nødvendigt at bevare boligen under afsoningen. Det bemærkedes endvidere, at den nuværende bolig var meget dyr, og at en lignende bolig ville kunne skaffes ved løsladelsen.
Nævnet ændrede kommunens afgørelse. Nævnet henviste til, at ansøger var gift, og at han og hustruen (der havde 3 børn) var enige om at genoptage samlivet efter afsoningen. Nævnet henviste også til, at den forventede afsoningstid ikke oversteg 6 måneder.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hvad der nærmere forstås ved forventet afsoningstid i bekendtgørelsens § 4 og om kommunen kan lægge vægt på huslejens størrelse, når ansøger er gift.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse A-11-02 på retsinformation.dk →