108-12
Resume
Jobcenteret har pligt til at give personer, som er omfattet af målgruppen i § 2, nr. 10, i beskæftigelsesindsatsloven tilbud efter lovens kapitel 10-12. Jobcenterets pligt til at give tilbud gælder dog ikke i de tilfælde, hvor tilbuddet ikke kan anta...
Lovgrundlag
- Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 710 af 23. juni 2011 - § 75a
Sagsfremstilling
Vi har afgjort sagen på grundlag af:
• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen
• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 16. november 2011
• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 17. november 2011
• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering
• Brev af 12. december 2011 fra FORBUNDET til beskæftigelsesankenævnet
• Brev af 16. december 2011 fra FORBUNDET til beskæftigelsesankenævnet
Jobcenter A traf den 9. august 2011 afgørelse om afslag på ansøgning om hjælp til arbejdsprøvning. Jobcenter A vurderede, at NNs begrænsninger i arbejdsevnen ikke er at et sådan omfang, at hun ikke kan opnå og fastholde kontakt til det ordinære arbejdsmarked uden støtte i form af arbejdsprøvning, revalidering eller fleksjob.
Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY traf den 16. november 2011 afgørelse om afslag på støtte til et afklaringsforløb som led i en jobplan.
Beskæftigelsesankenævnet har begrundet afgørelsen med, at det alene er ledige i målgrupperne i § 2, nr. 1-4, der kan stille krav om at få udarbejdet en jobplan. NN er omfattet af målgruppen i § 2, nr. 10, og det er derfor alene op til jobcenteret at beslutte, om der skal gives et tilbud i henhold til beskæftigelsesindsatsloven.
Forbundet har klaget over Beskæftigelsesankenævnets afgørelse.
I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at en jobplan ikke er en forudsætning for, at selvforsørgende kan ansøge om eller få bevilget tilbud efter beskæftigelsesindsatslovens kapitel 10-12. Efter beskæftigelsesindsatslovens § 75 a, har personer, som er omfattet af § 2, nr. 10, ret til tilbud efter kapitel 10-12, medmindre tilbuddet ikke kan antages at ville forbedre personens beskæftigelsesmuligheder.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse 108-12 på retsinformation.dk →