34-17

Analyse & Betydning

Afgørelsen præciserer, at kommunen efter servicelovens regler om børnefaglig undersøgelse kan beslutte adgang til hjemmet uden forældres samtykke og uden retskendelse, hvis der er en kvalificeret mistanke om, at et barn kan være udsat for utilstrækkelig omsorg eller anden fare, og hvis andre, mindre indgribende muligheder er afprøvet eller utilstrækkelige. Adgangen kan ske med politiets bistand (fx for at sikre gennemførelse), men bør være af kort varighed, målrettet og må ikke indebære gennemsyn af private gemmer. Forældre bør som udgangspunkt orienteres forud, medmindre orientering formodes at gøre indsatsen formålsløs. Kommunen skal kunne dokumentere begrundelsen for, hvorfor adgang er nødvendig (kvalificeret mistanke, sidste udvej) og henvise til relevante bestemmelser i serviceloven (§§ 50, 64 og 65) samt til Ankestyrelsens beføjelser til at tage sager op af egen drift (jf. bl.a. § 164a og Ankestyrelsens principafgørelse). Praktisk betyder det, at borgere har ret til, at indgrebet vurderes som nødvendigt og proportionelt, sagsbehandlere skal følge dokumentations- og orienteringskrav, og kommuner må kun anvende adgang som sidste mulighed og efter korrekt beslutningsproces. Manglende afgørelse om adgang kan i sig selv være et sagsbehandlingssvigt, som Ankestyrelsen kan påtale og kræve afhjulpet.