Serviceloven
2020

Ankestyrelsens principmeddelelse 21-20

19-23332-66

Resume

Principmeddelelsen er en omskrivning af C-42-03. Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt, gælder således fortsat på tidspunktet for offentliggørelsen af denne principmeddelelse...

Sagsfremstilling

Sagen vedrørte en familie med to børn, som havde været fulgt af kommunen i en årrække. Der havde været iværksat mange foranstaltninger for familien, herunder havde familien været tilknyttet et familiecenter i kommunen igennem flere år.

Familiens problemer, herunder forældrenes vanskeligheder med at varetage den daglige omsorg for og opdragelsen af deres to børn, var velbeskrevne i udtalelser fra familiecenteret. Det fremgik af kommunens journalnotater fra efteråret 2002, at man på dette tidspunkt havde drøftet anbringelse af familiens yngste barn på 6 år på en bestemt institution til observation og udredning med henblik på at finde det rette anbringelsessted.

I foråret 2003 forelagde kommunen sagen for Børn og unge-udvalget med henblik på, at der blev truffet afgørelse om tvangsmæssig undersøgelse af barnet. Det fremgik af kommunens indstilling til Børn og unge-udvalget, at kommunen på dette tidspunkt fandt, at barnets sundhed, udvikling og trivsel var truet.

Børn og unge-udvalget traf i marts 2003 afgørelse om tvangsmæssig undersøgelse af barnet i henhold til servicelovens § 39.

Afgørelse

Ankestyrelsen ophævede Børn og unge-udvalgets afgørelse om, at det var nødvendigt at gennemføre en nærmere undersøgelse af barnet under ophold på institution uden forældrenes samtykke. Ankestyrelsen fandt, at sagen på tidspunktet for kommunens indstilling af sagen til Børn og unge-udvalget var tilstrækkeligt oplyst til, at kommunen kunne have taget stilling til en eventuel anbringelse af barnet. Ankestyrelsen noterede sig, at kommunen i sin indstilling til Børn og unge-udvalget havde vurderet, at barnets sundhed, udvikling og trivsel var truet. Endvidere fremgik det af kommunens journalnotater, at man forud for forelæggelsen af sagen i Børn og unge-udvalget havde drøftet anbringelse af barnet på en bestemt institution til observation og udredning med henblik på at finde det rette anbringelsessted. Ankestyrelsen bemærkede vejledende, at bestemmelsen i servicelovens § 39 om tvangsmæssig undersøgelse finder anvendelse, når det er nødvendigt at få afklaret, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns sundhed og udvikling. Såfremt kommunen under en anbringelse finder, at der er behov for en nærmere undersøgelse af barnet med henblik på behandlingsbehov, kan kommunen træffe afgørelse om gennemførelse af en sådan undersøgelse i henhold til servicelovens § 55, stk. 1, om forhold under anbringelsen.

Nøgleord

Afklaring nødvendigUndersøgelse med tvangAnbringelsesgrundlagSagen tilstrækkeligt oplyst