222-11

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 2. september 2010

• Klagen til Ankestyrelsen af 17. september 2010

• Nævnets genvurderinger

Kommunen gav ved afgørelse af 26. maj 2010 afslag på regulering af plejevederlag for ansøger NN. Begrundelsen var, at ansøger siden plejeorlovens begyndelse havde modtaget et plejevederlag på kr. 15.708,00, hvilket var højere end minimumssatsen for både 2009 og 2010. Det var korrekt, at der fandt en regulering sted hvert år pr. 1. januar, men det drejede sig om regulering af basistaksterne svarende til minimums- og maksimumssatserne. Havde ansøger således modtaget et vederlag, der var mindre end minimumstaksten, der i 2010 udgjorde kr. 13.340,00 så skulle der have fundet en regulering sted, sådan at ansøger som minimum ville have modtaget dette beløb. Kommunen henviste til servicelovens § 120, stk. 1, og at plejevederlaget ikke kunne overstige ansøgers hidtidige indtægt.

Nævnet ændrede ved afgørelse af 2. september 2010 kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Begrundelsen var, at nævnet vurderede, at ansøger var berettiget til regulering af det plejevederlag, som han modtog efter servicelovens § 120, stk. 1. Nævnet henviste til sygedagpengelovens § 64, hvorefter sygedagpengesatserne blev reguleret en gang årligt med satsreguleringsprocenten. Da plejevederlagets størrelse var beregnet på baggrund af principperne i sygedagpengeloven, finder nævnet, at der skulle ske satsregulering af plejevederlaget efter servicelovens § 120, stk. 1 svarende til regulering af satserne for sygedagpenge.

Kommune har klaget over nævnets afgørelse. Klagen er gengivet ovenfor i afsnittet om bemærkninger til klagen.

Nævnet har ved sine genvurderinger af sagen anført, nævnet ikke fandt, at princippet i Ankestyrelsens Principafgørelse nr. 69-10 om satsregulering af arbejdsgiverbidrag af pensionsindbetaling i forbindelse med beregning af tabt arbejdsfortjeneste kunne finde anvendelse i sagen. Nævnet lagde vægt på, at arbejdsgiverbidragets størrelse fulgte af bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom, og at denne bekendtgørelse vedrørte lige netop servicelovens §§ 41, 42 og 43 og ikke § 120. Nævnet fastholdt sin afgørelse og var således fortsat af den opfattelse, at regulering af plejevederlag fulgte den satsregulering, der gjaldt for sygedagpenge.