RegelrytterPrincipafgørelser23-19

23-19

PrincipafgørelseArbejdsskadeloven2019

Ankestyrelsen lagde vægt på de oprindelige, tidsnære forklaringer og afviste ændret forklaring uden støtte i øvrige oplysninger.

Ankestyrelsen
Afgørelse fra Ankestyrelsen

Officiel principafgørelse

Se original

Når arbejdsskademyndighederne tager stilling til, om en ulykke eller en erhvervssygdom kan anerkendes som en arbejdsskade, tages der udgangspunkt i sikredes egne forklaringer. I sager om ulykker kan det vedrøre forklaringer om hændelsesforløbet, og i...

Ved bedømmelse af, om tilfældet kan henføres under arbejdsskadeforsikringsloven, finder Ankestyrelsen, at der må lægges mest vægt på de oplysninger om hændelsesforløbet, som fremgår af den skriftlige anmeldelse den 13. juli 1984, D's svar af 12. september på forsikringsselskabets spørgeskema og hendes brev af 9. november 1984 til Sikringsstyrelsen. Det fremgår ikke af ovennævnte skrivelser, at D skulle have været udsat for et ulykkestilfælde, eller hvad dermed kan ligestilles i forbindelse med rygsmerternes opståen. Tilfældet kan derfor ikke anerkendes som en arbejdsskade i arbejdsskadeforsikringslovens forstand, hvorfor der heller ikke kan udbetales D ydelser efter arbejdsskadeforsikringsloven i forbindelse med rygsmerternes opståen den 14. maj 1984. Ankestyrelsen ændrer således Sikringsstyrelsens afgørelse. D anlagde sag mod Ankestyrelsen ved Østre Landsret. Under domsforhandlingen tilkendegav landsretten efter votering, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at den ryglidelse, hun havde pådraget sig var en arbejdsskade i arbejdsskadeforsikringslovens forstand. Retten lagde herved vægt på, at sagsøgeren efterfølgende havde uddybet og ændret sin forklaring vedrørende årsagen til skadens opståen. Landsretten henstillede derfor til sagsøgeren, at hun hævede sagen. Sagsøgeren hævede herefter sagen, som ved et efterfølgende retsmøde blev hævet som forligt.

Sagsoplysninger

Da dagplejemor D følte den 14. maj 1984 under sit arbejde et smæld i ryggen, hvorefter hun fik smerter. Ifølge anmeldelsen indtraf tilfældet, da D løftede en barnevognskasse med et barn i op fra en bænk i haven.

Forsikringsselskabet spurgte D, om hun i forbindelse med det anmeldte tilfælde gled, faldt eller snublede, hvilket D besvarede med, at hun sank sammen med et voldsomt smæld i ryggen.

Selskabet fandt herefter ikke, at der var indtruffet et ulykkestilfælde eller hvad dermed kunne sidestilles, og at tilfældet derfor ikke berettigede D til ydelser efter arbejdsskadeforsikringsloven.

D klagede ved brev af 9. november 1984 til Sikringsstyrelsen over selskabets afvisning. På Sikringsstyrelsens forespørgsel oplyste D den 15. november 1984, at hun ved den anmeldte lejlighed den 14. maj 1984 var gledet lidt, hvorved hun fik drejet sig forkert.

Sikringsstyrelsen henførte den anmeldte skade under arbejdsskadeforsikringsloven.

Afgørelsen var indanket af forsikringsselskabet, som henviste til, at oplysningerne om, at D var gledet i forbindelse med skaden først var fremkommet som svar på Sikringsstyrelsens spørgeskema den 15. november 1984.

Lovgrundlag: Lov om sikring mod følger af arbejdsskade, lovbekendtgørelse nr. 390 af 20. maj 1992, § 9

Problemstilling

Skal ændrede forklaringer kunne lægges til grund ved anerkendelse af arbejdsskade?

Resultat

Ændret forklaring, som ikke kan indgå i den oprindelige forklaring eller ikke understøttes, blev ikke tillagt vægt; sag afvist som arbejdsskade.

Analyse & Betydning

Ankestyrelsens principafgørelse præciserer bevisbyrden og bevisvurderingen i arbejdsskadesager: Det er den sikrede, der skal bevise, at kriterierne for anerkendelse er opfyldt (jf. arbejdsskadesikringsloven). Myndighederne tillægger som udgangspunkt størst vægt på den oprindelige, tidsnære forklaring, fordi den antages at være mest pålidelig. Senere ændringer kan være efterrationalisering eller erindringsforskydning og kan kun lægges til grund, hvis de er en naturlig præcisering/uddybning eller hvis de understøttes af uafhængige oplysninger (fx vidner, arbejdsgiver, journaler). Praktisk betyder det, at borgere bør give så fyldestgørende og præcise oplysninger ved anmeldelse og så hurtigt som muligt få relevante lægelige notater i journalerne. Sagsbehandlere og kommuner skal ved vurdering af ulykker og erhvervssygdomme foretage en konkret vurdering af, om en ændret forklaring kan indeholdes i den oprindelige forklaring eller kræver eksterne bekræftelser. Ved uoverensstemmelse vægtes skriftlige, tidsnære oplysninger og medicinske journaler tungt. Ankestyrelsens principafgørelse henviser desuden til praksis (fx principafgørelse 5-21 og U-1-05) som hjælp til bevisvurderingen. For sagsbehandlere er det væsentligt at indhente og dokumentere arbejdsgiver- og vidneerklæringer samt relevante journaler, og at vejlede borgere om konsekvenserne af senere ændringer i forklaringen.

Praktiske konsekvenser

Giv fyldestgørende, tidsnære oplysninger

Borgere bør beskrive hændelsesforløb og symptomer så detaljeret som muligt ved anmeldelsen, da disse oplysninger får særlig vægt ved vurderingen.

Understøt ændringer med dokumentation

Hvis forklaringen ændres senere, skal ændringen understøttes af eksterne kilder (lægejournaler, vidner, arbejdsgiver) for at kunne tillægges vægt.

Sagsbehandlere skal foretage konkret bevisvurdering

Myndigheder og kommuner skal vurdere, om nye oplysninger er præciseringer eller uforenelige ændringer og aktivt indhente supplerende oplysninger.

Hvornår gælder dette?

Ved anmeldelse af arbejdsulykke

Når en borger anmelder en ulykke, skal den oprindelige skriftlige og mundtlige beskrivelse vurderes som primær dokumentation.

Ved krav om anerkendelse af erhvervssygdom

I sager om erhvervssygdom vurderes tidlige forklaringer om arbejdsmæssig belastning særlig nøje, jf. bevisbyrden i arbejdsskadesikringsloven.

Ved ændrede forklaringer i appel eller second opinion

Hvis skadelidte ændrer forklaring i forbindelse med klage, second opinion eller retslig behandling, stilles der krav om supplerende dokumentation.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad betyder det, at jeg har bevisbyrden?

Det betyder, at du som skadelidt skal dokumentere, at der er sammenhæng mellem arbejdets hændelse eller belastning og din skade/sygdom. Udtalelser, journaler, vidner og arbejdsgivererklæringer kan hjælpe.

Kan jeg ændre min forklaring senere?

Ja, men ændringer vurderes kritisk. Hvis det er en naturlig uddybning kan det være OK. Hvis det er væsentligt nyt eller modstridende, skal det normalt understøttes af andre oplysninger for at blive tillagt vægt.

Hvad skal jeg gøre, hvis min arbejdsgiver kan bekræfte hændelsen?

Få en skriftlig erklæring eller vidneudsagn fra arbejdsgiver/kolleger. Det øger sandsynligheden for, at en ændret eller tvetydig forklaring kan accepteres.

Hvilke dokumenter er vigtigst?

Tidsnære skriftlige anmeldelser, lægejournaler fra kontakttidspunktet, spørgeskemaer til forsikringsselskab, vidneerklæringer og arbejdsgiverudtalelser er alle væsentlige.

Almindelige misforståelser

At en senere ændret forklaring altid medfører afvisning; ændringer kan være gyldige hvis de er præciseringer eller dokumenteres.

At medicinske erklæringer altid ophæver forklaringsvurderingen; både medicinsk dokumentation og forklaring vurderes i sammenhæng.

At arbejdsgiverens udtalelse alene er nok; det bedste er flere uafhængige kilder (journaler, vidner, skriftlig anmeldelse).

Emneord
BevisvurderingArbejdsskadeErhvervssygdomUlykkeÆndret forklaring