R-5-07

Det fremgik af sagen, at A kommune i et antal måneder i 2006 udbetalte kontanthjælp til ansøger. A kommune anmodede løbende ansøger om at oplyse, hvor han opholdt sig, da han var folkeregistertilmeldt på rådhuset. Han oplyste, at han primært opholdt sig på adresser i B og C kommuner. A kommune besluttede som folkeregisterkommune alligevel at udbetale kontanthjælp i et antal måneder i 2006.

B kommune fandt ikke, at A kommune havde ret til mellemkommunal refusion vedrørende ansøger.

Det sociale nævn tiltrådte B kommunes afgørelse.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøger ikke havde haft ophold i B kommune som nævnt i § 9 c, stk. 2, i retssikkerhedsloven.

Nævnet udtalte vejledende, at såfremt A kommune fortsat fandt, at den ikke var opholdskommune for borgeren, måtte kommunen træffe afgørelse om ophør af udbetaling af kontanthjælp og henvise ansøger til at søge kontanthjælp i sin opholdskommune.

A kommune klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at nævnets vejledning, hvorefter kommunen kunne træffe afgørelse om ophør af kontanthjælp i sagen, var uforenelig med ordlyden af retssikkerhedslovens § 9, stk. 7. Bestemmelsen havde netop til formål at undgå, at alle involverede kommuner gav afslag på hjælp, hvorefter borgeren ikke fik den hjælp, han havde ret til.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af fremgangsmåden, når en kommune anmodede om mellemkommunal refusion efter § 9, stk. 7, i retssikkerhedsloven.