D-8-95
Officiel principafgørelse
Dagpengeudvalget har behandlet 5 sager, hvor der var givet afslag på dagpenge på grund af for sent indgivet anmodning om dagpenge. I alle sagerne tiltrådtes kommunens afgørelse, dog i 3 af sagerne (nr. 2, 3 og 5) med en ændret begrundelse. I sag nr. ...
Lovhenvisninger
Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 549 af 23. juni 1995 - § 6, stk. 2
Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 38
Sagsfremstilling 1:
Sag nr. 1 - j. nr. 70752-94
En lønmodtager opsagde sit arbejde som projektmedarbejder ved erhvervscentret i en kommune fra den 24. september 1993.
Anmodning om dagpenge, blanket dp 200 A, blev modtaget i kommunen den 7. december 1993. Sidste arbejdsdag var angivet til den 23. september 1993. Lønmodtageren var blevet raskmeldt fra den 16. november 1993. Kommunen gav afslag på dagpenge på grund af for sen anmeldelse. Kommunen lagde vægt på, at det ikke havde været muligt at få dokumentation for, at fraværet skyldtes sygdom, idet anmodningen om dagpenge først var modtaget efter raskmelding.
I anken anførte fagforeningen, at ansættelsesforholdet blev afbrudt af lønmodtageren med henvisning til sygdom. Lønmodtageren havde kontaktet fagforeningen den 7. oktober 1993 og var da blevet anmodet om straks at kontakte kommunens dagpengekontor med anmodning om sygedagpenge. Fagforeningen havde dog allerede tidligere telefonisk adviseret kommunen om, at en anmodning om dagpenge kunne forventes.
Lønmodtagerens kontakt med kommunen medførte, at han fik bevilget hjælp efter bistandsloven med tilbagebetalingspligt, da han selv havde opsagt sit arbejde. Lønmodtageren havde fået 5 ugers karantæne i A-kassen på grund af selvforskyldt ledighed.
Lønmodtageren havde ikke tidligere fået dagpenge fra kommunen.
Der var dokumentation for, at lønmodtageren havde søgt læge på grund af rygsmerter den 6. og 12. oktober 1993.
Relaterede afgørelser
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne principafgørelse.