D-24-92
Resume
Arbejdsgivers dagpengepligt regnedes fra 1. hele fraværsdag, hvor lønmodtageren skulle have mødt på arbejdet og ikke fra 1. hele sygedag, der faldt i friugen ifølge turnusplanen....
Lovgrundlag
- Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lov nr. 852 af 20. december 1989 - § 1, stk. 2, nr. 1
- Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 6, stk. 1
Sagsfremstilling
Kommunen traf afgørelse om, at arbejdsgiveren havde pligt til at betale dagpenge til lønmodtageren for perioden 1. - 14. juni 1992 (uge 23 og 24), da første hele fraværsdag var den 1. juni 1992.
Lønmodtageren kom til skade under udførelse af arbejde fredag den 22. maj 1992. Lønmodtageren arbejdede i turnus over 3 uger, således, at han i perioden 25. maj - 31. maj 1992 (uge 22) ikke skulle arbejde og i de 2 følgende uger (uge 23 og 24) skulle arbejde 60 timer i hver uge.
Arbejdsgiveren udbetalte dagpenge for perioden 25. maj - 7. juni 1992 for i alt 60 timer, dvs. for 0 timer i uge 22 og for 60 timer i uge 23.
Fraværet blev ifølge samstemmende oplysninger fra arbejdsgiveren og lønmodtageren anmeldt den 25. maj 1992 om morgenen. Dette skulle være i overensstemmelse med arbejdsgiverens regler, hvorefter "lønmodtageren skal anmelde sygdom 1. dag inden kl. 9. "
Arbejdsgiveren oplyste, at uge 22 ikke kunne betragtes som friuge, men at der var tale om afspadsering. Afspadseringsdage, der indgår i en turnusplan, betragtes som arbejdsdage, dvs. at første fraværsdag var mandag den 25. maj 1992. Arbejdsgiveren havde derfor udbetalt dagpenge for ugerne 22 og 23.
Kommunen ydede forskud på dagpenge for perioden 8. - 14 juni 1992.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse D-24-92 på retsinformation.dk →