D-18-02
Resume
En kontanthjælpsmodtager fik afslag på børnepasningsorlov da beskæftigelseskravet ikke var opfyldt. Ankestyrelsen hjemviste sagen, da beskæftigelse udført i Grækenland ikke var inddraget i vurderingen. Ved vurderingen af beskæftigelseskravet lagde An...
Lovgrundlag
- Lov om børnepasningsorlov - lov nr. 402 af 31. maj 2000 - § 2, stk. 1 og § 2, stk. 4
- Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 761 af 11. september 2002 - § 3, stk. 1, § 3, stk. 2 og § 4, stk. 1
- Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet - forordning nr. 1408/71 -
- Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 32, stk. 1, § 30, stk. 1, § 30, stk. 2 og § 30, stk. 4
Sagsfremstilling
En kvindelig kontanthjælpsmodtager ansøgte den 25. oktober 2001 om børnepasningsorlov. På dette tidspunkt var hun i aktivering og havde været det siden 2. juli 2001.
Ansøger havde tidligere været beskæftiget som selvstændig hundetræner i Grækenland i ca. 5 år. Den 12. marts 1999 vendte hun tilbage til Danmark.
I perioden 12. marts 1999 til 8. juni 1999 arbejdede hun i sin samlevers købmandsbutik med aflønning i form af kost og logi. Hun var derefter sygemeldt frem til 30. juli 1999 i hvilken periode hun modtog kontanthjælp. Fra 31. juli 1999 til 12. oktober 1999 arbejdede hun igen for samleveren mod kost og logi. Herefter modtog hun kontanthjælp. Den 10. februar 2000 fødte hun en datter.
Hun flyttede fra samleveren og ønskede børnepasningsorlov med henblik på at rejse til Grækenland for at optimere sine muligheder for igen at blive beskæftiget som hundetræner i Grækenland.
Den 5. november 2001 gav kommunen afslag på børnepasningsorlov under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte beskæftigelseskravet.
Ved afgørelse af 27. februar 2002 tiltrådte nævnet afslaget. Nævnet fandt, at beskæftigelseskravet i dagpengelovens § 4 ikke var opfyldt. Derimod fandt nævnet, at beskæftigelseskravet i dagpengelovens § 3 var opfyldt i kraft af 12 1/2 uges arbejde i samleverens købmandsforretning, men at der ikke var orlovsret, fordi beskæftigelsen blev aflønnet med kost og logi. Da hun også i tilfælde af sygdom ville modtage kost og logi, var der ikke et indtægtstab, som kunne danne grundlag for dagpengeudbetaling. Dermed fandt nævnet ikke alle betingelser for dagpengeret opfyldt, hvorfor betingelserne for orlovsret heller ikke fandtes opfyldt jf. § 1, stk. 2, i Socialministeriets bekendtgørelse om orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere.
Ansøgeren klagede til Ankestyrelsen og sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om det er beskæftigelseskravet efter dagpengelovens § 3 eller § 4, der skal anvendes ved afgørelsen om ret til orlovsydelse til børnepasning, herunder om det er dagpengeloven gældende på tidspunktet for beskæftigelsen eller dagpengeloven gældende på tidspunktet for afgørelse om børnepasningsorlov, der skal anvendes.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse D-18-02 på retsinformation.dk →