D-28-96

Lønmodtageren havde ret til yderligere dagpenge i den periode under sin barselorlov, hvor hun modtog halv løn fra arbejdsgiveren og supplerende dagpenge fra kommunen. Beløbet skulle udgøre differencen mellem den halve løn efter arbejdsmarkedsbidrag og den timeindtægt, lønmodtageren ville have været berettiget til under fraværet, det vil sige, timemaksimum der på udbetalingstidspunktet var på 68,81 kr. x 33,5 timer. Der henvistes herved til dagpengelovens § 18, jf. § 9, stk. 1 og stk. 5, 2. pkt, hvorefter dagpenge beregnes på grundlag af den timeindtægt, lønmodtageren ville have været berettiget til under fraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Udbetaler arbejdsgiveren løn under fraværet, og er lønnen mindre end de beregnede dagpenge, udbetales det manglende beløb fra kommunen som supplement til lønnen. Dagpengeudvalget fandt således efter sagens karakter ikke, at klagen var omfattet af lovens almindelige klagefrist på 4 uger. Udvalget fandt endvidere ikke, at arbejdsmarkedsbidraget var udbetalt arbejdsgiveren i refusion under omstændigheder, der gjorde, at bidraget kunne kræves tilbagebetalt. Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af dagpenge. Blandt andet derfor fandtes arbejdsmarkedsbidragets indflydelse på beregningen af supplerende barseldagpenge til lønmodtagere på halv løn ikke at have kunnet give anledning til en sådan tvivl, at afgørelsen af 4. december 1995 først skulle have virkning fra afgørelsestidspunktet. Afgørelsen havde derfor virkning fra den 1. januar 1994, (hvor ordningen med arbejdsmarkedsbidrag trådte i kraft). Dagpengeudvalget ændrede således kommunens afgørelse.