D-26-08

En gravid kvindes mand var udstationeret til et ikke EU-land af en dansk virksomhed. Kvinden ville derfor rejse til ham og påbegynde barselsorlov på et tidligere tidspunkt. Hun havde termin den 7. juni 2008. Kommunen vurderede, at hun havde ret til barselsorlov fra den 11. maj 2008, og den dag kunne hun forlade Danmark.

Kommunen lagde vægt på, at hun havde termin den 7. juni 2008 og ret til barselsorlov fra den 11. maj 2008.

Kommunen henviste til, at efter lovens § 3, stk. 5 og vejledningens pkt. 9.2 bevarede en person, der ved starten af en fraværsperiode var berettiget til barselsdagpenge fra Danmark, retten til barselsdagpenge for den resterende del af denne periode, uanset hvor personen opholdt sig.

Beskæftigelsesankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet begrundede afgørelsen med, at retten til at modtage barselsdagpenge var betinget af, at hun havde ophold i Danmark ved fraværsperiodens begyndelse.

Nævnet lagde vægt på, at kvindes fraværsperiode begyndte den 11. maj 2008.

Nævnet var enig i kommunens skøn om, at hun ikke mistede retten til barselsdagpenge, uanset at hun påtænkte at forlade Danmark i løbet af den 11. maj 2008.

Ved denne vurdering lagde nævnet vægt på, at loven alene stillede krav om ophold i landet ved fraværsperiodens begyndelse. Loven indeholdt derimod ikke krav om, at opholdet skulle være af en vis varighed, eksempelvis 24. timer.

Nævnet bemærkede, at loven ikke indeholdt hjemmel, der gav mulighed for at dispensere fra kravet om ophold i landet ved fraværsperiodens begyndelse.

Kvinden klagede over nævnets afgørelse. Hun mente, at intentionen med loven var at sikre, at kun de personer, der ved lovligt arbejde og ophold i landet havde optjent retten til barselsdagpenge, kunne modtage disse ydelser i udlandet.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af retten til barselsdagpenge under ophold i udland uden for EU, når barselsorlov var påbegyndt tidligere end 4 uger før den forventede fødsel.